Spring til indhold
Luk

Wittenborgs automater

Om Odense 

Wittenborgs automater

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Der var engang, da butikkerne lukkede kl. 17.30 og kl. 14 om lørdagen og holdt helt lukket om søndagen og på helligdage. Det var bestemt af lukkeloven, som dukkede op i 1900-tallets begyndelse. Alligevel kunne folk godt få udvalgte varer, når købmanden eller bageren lukkede. De skulle blot trækkes i en automat.

 

Automater foran Vesterbro 98, 1930'erne

Typiske Wittenborg-automater uden for Th. Hansens kolonialforretning, Vesterbro 98 - formentlig i 1930'erne - her med tobak, kaffe, chokolade og frugt. Vareautomaterne havde deres glanstid i efterkrigstiden.

 

De første automater dukkede op i Odense før 1. verdenskrig, hvor blandt andet gaskompagniet satte automater til gasmålere op i private hjem, og i 1909 fik en mand i Vordingborg tilladelse til at hænge frimærkeautomater op i byens gader. Nogle år efter kom de første telefonautomater. Siden gik det slag i slag.

 

De tidligste automater var ellers beregnet til salg af tændstikker, postkort og programmer, men lukkeloven gjorde det attraktivt for mange købmænd og andre småhandlende at anskaffe sig automater til et udvalg af deres varer. Automaterne blev stillet op foran butikken, så kunderne kunne betjenes uden for lukketid, og mange af automaterne var lavet hos Wittenborg i Odense.

 

Fra midten af 1920’erne blev der anbragt cigaretautomater ved blandt andet sporvejsselskabets ventesal, og snart stod der cigaretautomater uden for næsten alle tobaks- og købmandsforretninger, på banegårde, ved sporvognsstoppesteder osv. Automaten var den lille købmands trofaste ekspedient, der var på arbejde døgnet rundt. Udendørsautomaterne havde deres glanstid i 1950’erne og -60’erne, da enhver lille købmand og rigtig mange andre småhandlende havde en automat. De kunne det hele: sælge kaffe, blade, basser, slik, nylonstrømper og cigaretter.

 

Danskerne var så glade for automaterne, at det store amerikanske ugeblad "This Week" i sommeren 1950 mente, at det var noget af det, der gjorde Danmark til et fremskridtsvenligt land. This Week kaldte ligefrem Danmark for det ”mest automatgale land i hele verden”.

 

Wittenborgs automatfabrik stod rigtigt stærkt i konkurrencen om vareautomater til udendørs brug. Fabrikken var i efterkrigstiden en af Europas største automatproducenter, og de fynske maskiner blev eksporteret til store dele af verden.

 

Hvis danskerne fik uventede gæster og konstaterede, at kaffedåsen var tom, kunne man altid trække et halvt pund kaffe i købmandens automat. Købmanden havde nemlig, da han lukkede ved aftenstid, fyldt automaten uden for sin dør. Bageren og frugthandleren havde også deres automater, og her kunne man trække brød, kager, æbler, tomater og andet godt. Ja, nogle isenkræmmere havde endda automater, hvor man kunne trække lommelygter og batterier. Tobaksautomater fandtes ved næsten alle tobaksforretninger og desuden ved en meget stor del af købmandsforretningerne.

 

Men tiden forandrede sig. Supermarkederne tog først livet af de små købmænd og snart også af de mange automater på gaderne. Pludselig forsvandt automaterne næsten helt fra gadebilledet, selv om nogle få overlevede på skamfulde steder, hvor der blandt andet blev solgt pornohæfter.

 

Da døgnkioskerne dukkede op, og lukkeloven gradvist blev liberaliseret, fik de sidste automater svært ved at overleve, og der er med de lange åbningstider ikke længere nogen grund til at have en automat hængende uden for butikkerne.