Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Odenses første helseinstitut

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

”Der er alt for mange mænd med bilmaver og med åndenød, så snart de har gået et par skridt. Og der er alt for mange damer, som ikke husker på, at slankheden er med til at bevare ungdommen. Det har længe ærgret mig, at det er sådan, så nu opretter jeg Fyns Helseinstitut, hvor jeg vil forsøge at komme både bilmaverne og de kvindelige deller til livs.”

 

På Fyns Helseinstitut 1968 Jack Johnson og frue i instituttet 1969

Kamp mod dellerne i Grethe Kyllesbæks Fyns Helseinstitut i Vestergade 93-95 i oktober 1968. De fleste af kunderne var dog efter samtidige udsagn at dømme kvinder.

Her er det Jack Johnson og hustru, der viser deres nye helseinstitut frem i august 1969.

 

Med disse ord proklamerede Grethe Kyllesbæk – der dengang var gift med Svend – i Fyens Stiftstidende den 30. januar 1965, at åbningen af Odenses første helseinstitut stod for døren. Hun havde lejet et lille bindingsværkshus, Hjalmarhus, i Fyns TivoliSdr. Boulevard, og her havde hun indrettet sig med alle mulige slankemaskiner, ”rullende, vibrerende, cyklende, roende og hvad der ellers kan få kiloene til at dumpe af”. Der var også massagemaskiner og yoga-undervisning. Ingeniør Niels Andersen fra Bøg Jørgensens maskinfabrik konstruerede i sin fritid blandt andet ”slankemaskiner” eller massagemaskiner, og en smed i en baggård i Vestergade stod for den konkrete udførelse af mange redskaber til instituttet.

 

Der var åbenbart gang i forretningen, og efter tre år på Sdr. Boulevard flyttede Fyns Helseinstitut til nye lokaler oven på Centrum Sko i Vestergade 93-95. Her havde Svend Kyllesbæk fået tid til at bygge byens dengang største sauna, og der blev ansat både fysioterapeut og gymnastikinstruktør. Fyns Helseinstitut havde ramt en trend i tiden, men allerede året efter besluttede ægteparret Kyllesbæk sig for at afhænde instituttet til Jack Johnson og frue, der i 1971 flyttede aktiviteterne til den nuværende placering i Hjallese, hvor Mariahjemmet tidligere lå.

 

I 1968 havde Fyns Helseinstitut fået konkurrence – Institut Dinette i Hans Tausens Gade 9 var i lidt mindre grad indrettet med ”maskinpark” og lagde mere vægt på massage, men begge steder var der en klar afgrænsning over mod fysioterapeuterne, der havde fået en ny form for konkurrenter. Og begge ledere understregede, at motion og massage ikke var nok – det kunne også være nødvendigt med ændrede kostplaner. Så det gode budskab blev ikke solgt helt så forenklet, som man kunne tro. Men der var blæst til kamp mod dellepuderne, og som bekendt er den kamp langtfra afblæst endnu.

 

I øvrigt var det også i 1960’erne, at den egentlige bodybuilding fandt sin vej til de store danske byer, og i 1969 åbnede det første odenseanske styrketræningscenter i Nedergade. Så 1960’erne var altså ikke kun velfærdsstat, ungdomsoprør og flower-power!