Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Odense Gasværk

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Midt i 1800-tallet diskuterede man ikke så ofte, om Odense nu var en storby. Én ting var, at den stadig var provinsens største – men på flere områder var den også i førertrøjen. I 1853 åbnede landets første kommunale vandværk således i Odense, og samme år blev der også etableret en gasforsyning.

 

Odense Gasværk ca. 1853 Odense Gasværk 1940

Gasværket kort efter indvielsen i 1853. Litografi trykt af J. Hesse, Berlin.

Gasværkets produktionsbygninger set fra gasbeholderen i oktober 1940 - i baggrunden Odense Å. Herluf Lykke fot.

 

Den lokale bagmand for begge projekter var borgerrepræsentationens formand, grosserer Wilhelm Petersen (1817-1895), der ligesom mange andre fandt, at byens vandforsyning, der kom gennem trærør fra Roersdam i Bolbro, var utidssvarende. Egentlig var en komité ansvarlig for vandforsyningen, men da dens medlemmer ikke viste sig interesseret i en grundlæggende nyordning, indhentede Petersen bare selv tilbud på både vand- og gasforsyning fra et rådgivende ingeniørfirma i København. 

 

Når gaderne skulle graves op for at lægge nye vandrør, kunne man lige så godt lægge gasrør samtidig. Denne indlysende kendsgerning var baggrunden for Petersens overvejelser, og gennem borgerrepræsentationen formåede han også at få sine ideer virkeliggjort. Vandværket blev kommunalt, mens man for gasværkets vedkommende valgte en anden løsning. Her blev der tale om et privat ejet gasværk, baseret på engelsk kapital, og kommunen forpligtede sig så til at købe gas af selskabet til en aftalt pris til brug i de gaslygter, der nu blev sat op til erstatning for gamle tranlygter.

 

I første omgang drejede det sig om 150 gaslygter, og de første blev tændt i slutningen af august 1853. Det var også forudset, at der skulle leveres gas til private forbrugere, og et par år efter indvielsen af Skandinaviens første gasværk i Skt. Jørgens Gade var der installeret 492 målere rundt om i byen. Hos private blev gassen også brugt til belysning, men snart begyndte man også at bruge gas i køkkenerne, og da Odense Gasværk i 1853 fejrede sit 100 års jubilæum i 1953, leverede man gas til omkring 37.000 husstande. I de følgende år nåede man helt op over 40.000 husstande, og man var for længst begyndte at forsyne husstande uden for Odenses bygrænse. Elkomfurer og fjernvarme ændrede imidlertid i efterkrigstiden hurtigt det forretningsmæssige grundlag til ugunst for gasværket.

 

I 1970 overtog Odense Kommune gasværket fra Det danske Gaskompagni. Tre år senere besluttede byrådet at nedlægge gasforsyningen, også selv om forsyning med naturgas kunne blive en mulighed inden for en overskuelig fremtid. Men i så fald ville der være behov for meget store investeringer i ledningsnettet.

 

Da gasforsyningen var lukket endeligt ned pr. 1. oktober 1978, blev gasværkets bygninger hurtigt revet ned. I 1979 var turen kommet til den store gasbeholder nord for Skt. Jørgens Gade. I omkring 50 år havde den langvejsfra signaleret, at Odense var en gasby.

 

Efterspillet var ikke det rareste. Ved flere undersøgelser i løbet af 1980’erne blev der konstateret alvorlig forurening af den gamle gasværksgrund i Skt. Jørgens Gade, og der advares den dag i dag mod længerevarende ophold på en stor del af grunden.