Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Guldsmed Surel

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Odense har en lang tradition bag sig, når det gælder guldsmedearbejde, og allerede i midten af 1500-tallet omtales et laug for byens guldsmede. For Surel begyndte det hele, da Jean Pierre Surel i 1906 slog sig ned i Odense og begyndte sin egen selvstændige guldsmedeforretning i Vestergade 41. Han stammede fra Nakskov og var søn af en kendt kleinsmedemester. Familien Surel var en gammel huguenotfamilie, der i 1685 sammen med tusinder af andre flygtede fra Frankrig.

 

Jean Pierre Surel ca. 1906

  

Guldsmed Jean Pierre Surel i døren til sin første forretning i Odense, Vestergade 41. Billedet er formentlig taget kort efter åbningen i 1906.

 

Jean Pierre Surel blev i 1894 uddannet som guldsmed i hjembyen og arbejdede derefter nogle år i Berlin og Paris, før han kom til Odense. Mens han var i udlandet, smedede han blandt andet kongekronen til kongen af Serbien – et kongerige, som spillede en afgørende rolle i udbruddet af 1. verdenskrig.

 

Surel, der blev gift med sin Lykke i 1907, købte allerede i 1918 ejendommen Vestergade 34, men flyttede først butik og værksted over på den anden side i 1926. Først måtte ejendommen igennem en omfattende ombygning, så den levede op til tidens krav. Det var blevet moderne, at guldet, sølvet og ædelstenene skulle kunne ses fra gaden, så det fristede folk, der tilfældigt gik forbi forretningen. I den gamle butik havde der ikke været mulighed for at lave disse ændringer, men det var der i Vestergade 34. Det var ved den lejlighed, at butikken fik de to store udstillingsvinduer, der var anbragt på skrå.

 

Allerede fra sine tidligste drengeår kom sønnen, Jean Surel junior, i forretningen, og det lå hurtigt i kortene, at han skulle tage over. Han blev dog først uddannet i handel og var bl.a. på studieophold i Belgien, før han i 1933 indtrådte som medindehaver af den odenseanske forretning, som han overtog i 1967. Han udvidede handelen med ædelstene og diamanter.

 

Af kolleger var Surel værdsat for sin faglige indsigt, også selv om han erklærede, at han ingenting havde lært eller kunne, idet han var fars søn og mors dreng - men det var nu nok ikke hele sandheden. I hvert fald fik han flere tillidshverv inden for faget. Han var blandt andet formand for Fyens Stifts Guldsmedeforening i en lang årrække, og i det hele taget var gamle Odenses unge Surel en af guldsmedefagets fremtrædende skikkelser.

 

Surel havde stor lyst til at blande sig. På et tidligt tidspunkt så han behovet for en samling af de odenseanske gadeforeninger til Odense Cityforening. I 1970 talte han således varmt for at samle centrums handlende i én fælles forening, der kunne tale de handlendes sag – det var dengang, Rosengårdscentret var på vej. Der gik dog nogle år, før Cityforeningen blev en realitet.