Spring til indhold
Luk

Om Odense  

Fyns Tivoli

 

af Jeppe Kristensen

 

Odense Zoo-Tivoli åbnede første gang portene for publikum d. 1. maj 1949. Få år senere havde det udviklet sig til Fyns største turistattraktion, en position som det skulle holde igennem næsten fire årtier. Ejeren var den initiativrige Christian Jensen, som i 1930 havde grundlagt Odense Zoologiske Have på en grund mellem Sdr. Boulevard og Odense Å.

 

Fyns Tivoli 1967 Flippermaskine i Fyns Tivoli 1956

Feriefest i regnvejr 1967 i Fyns Tivoli.

En flippermaskine kunne fornøje mange drenge på én gang i 1956.

 

Jensens egentlige interesse var dyrene, og tanken med tivoliet havde i første omgang været at skabe øget omsætning og dermed et bedre økonomisk grundlag for driften af zoo, ved at give gæsterne mulighed for at flytte til tivoliet om aftenen. Krigsårene havde været økonomisk hårde for den privatejede zoo, som var blevet tvunget til at leje dyr ud for at skaffe penge til driften. Da Jensen derfor i 1946 fik mulighed for at erhverve et yderligere stykke jord på Langeliniesiden af åen slog han til, og området blev i de følgende år omdannet til en underholdningspark med karuseller, spøgelseshus og rutchebane. Den zoologiske have blev herefter til Odense Zoo-Tivoli.

 

Tivoliet blev fra starten drevet i samarbejde med brødrene Lind fra Tivoli Karolinelund i Aalborg. Samarbejdet betød, at man ud over amatørkonkurrencer, gaveaftener og dans kunne tilbyde et varieret underholdningsprogram med optræden af professionelle artister og musikere fra ind- og udland. Det var en kombination som hurtigt blev en success. Som Fyens Stiftstidende bemærkede i forbindelse med åbningen, så havde odenseanerne længe savnet et sted, hvor man på ”en god, hyggelig og fornøjelig Maade” kunne tilbringe en sommeraften. Antallet af gæster i tivoli tydede på, at avisen havde haft ret. Ifølge parkens egne tal nåede man i løbet af de første sæsoner et samlet besøgstal for zoo og tivoli på omkring en halv million årligt. På aftener hvor populære kunstnere optrådte – såsom operetteparret Else Marie og Hans Kurt, der i åbningssæsonen optrådte med melodier fra ”Sommer i Tyrol”, ”Den glade enke” og ”Oklahoma” – kunne der være mere end 10.000 gæster samlet i parken.

 

Parkens store popularitet skabte dog også problemer med naboerne på Langelinie. I årene efter åbningen modtog man klager fra beboere, som hævdede, at larmen fra tivoli var ”værre end Hamburg under Krigen”. Det førte til en række retssager, som i de første år truede tivoliets overlevelse og som først endeligt kunne afsluttes i Højesteret syv år og mange investeringer i støjdæmpende foranstaltninger senere.

 

Efter kun to sæsoner i Tivoli døde Christian Jensen pludseligt i efteråret 1950. Familien besluttede herefter at overlade driften helt til brødrene Lind, som først lejede og siden købte tivoliet i 1962. Navnet blev ændret til Fyns Tivoli A/S, broen over åen blev afspærret og tivoliet var nu helt adskilt fra den zoologiske have. Lind brødrene foretog i de følgende par år en række fornyelser i parken, som forblev et populært sted op gennem 1960erne. I 1968 åbnede man et lydtæt ”dansetempel” – ”Paraplyen” – hvor den fynske ungdom kunne høre ”pigtrådsmusik” leveret af navne som Peter Belli og ”the Baronettes”. Også ”talentfora”, som udnævnelsen af årets ”Miss Solbrune Ben” i 1968, var populære og førte til en del gratis reklame i de fynske dagblade.

 

Efter Volmer Linds død i 1968 blev tivoliet solgt videre til familien Kobberrød, som tidligere havde drevet Tivoli Friheden i Århus. Familien stod for driften af parken de næste 25 år. Efter Marius Kobberrøds død overtog først hans kone Ane driften og i 1984 blev det børnene Lise og Ib, som førte foretagendet videre. Fire år senere, i 1988, købte Ib Kobberrød sin søsters andel. Han drev herefter parken videre sammen med sin kone Mette.

 

På dette tidspunkt var tivoliets storhedstid imidlertid endegyldigt ved at være ovre. Haven var stadig populær blandt konfirmanderne på de blå mandage, men forsøg på at forny underholdningstilbuddet i form af popkoncerter i 1990erne kunne ikke føres ud i livet. I 1993 måtte Ib og Mette Kobberrød derfor tage konsekvensen af en række år med underskud, og tivoliet blev sat til salg. I december måned samme år opnåede man en aftale med den tidligere partner, Odense Zoologiske Have, som købte tivoligrunden for 9,8 millioner kroner. Tivolis tid var dermed forbi, men grundlaget for et nyt og større zoo var skabt.

 

Læs mere

Jeppe Kristensens artikel i Odensebogen 2007.