Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Fyens Stiftstidende

 

af Jørgen Thomsen

 

Fyens Stiftstidende er Danmarks tredjeældste avis og er udkommet uafbrudt siden grundlæggelsen i 1772. Grundlæggeren var Christian Gormsen Biering, der oprindeligt stammede fra Hjallese, men som først og fremmest lærte sit kommende fag i København, hvor han arbejdede som fuldmægtig for Hans Holck, der udgav en adresseavis, og som også var ophavsmand til den københavnske vejviser. Tilbage i Odense udsendte Biering den 3. januar 1772 avisens første nummer med otte sider i det lille oktavformat, og avisen kom i begyndelsen først en gang om ugen, senere med stigende hyppighed.

 

Første nummer af Fyens Stiftstidende Fyens Stiftstidende på Gråbrødre Plads ca. 1890

Forsiden af Fyens Stiftstidendes allerførste nummer, udsendt 3. januar 1772.

Fyens Stiftstidende og Stiftsbogtrykkeri ved Gråbrødre Plads i 1890'erne.

 

 

Den første titel var Kongelig privilegerede Odense Adresse-Contoirs Efterretninger, og titlen skiftede ofte frem til 1852, hvor den nuværende titel kom på avisens forside. Der var også stor udskiftning på avisens lederpost i de første år, indtil redaktør og udgiver Søren Hempel overtog denne i 1797. Dermed kom der anderledes faste forhold i ledelsen, og Søren Hempel stod i spidsen for bladet frem til sin død i 1844.

 

Hempel gik sejrrig ud af konkurrencen med tidens anden Odenseavis, Iversens Avis, og hans søn videreførte forretningen, der også omfattede et bogtrykkeri og et adressekontor. Under Søren Hempels ledelse fik avisen i 1798 til huse i Vestergade på en adresse, den bibeholdt frem til udflytningen til et nyt bladhus på Blangstedgårdsvej uden for byen i 1980'erne, og i årene 1836-1846 var forfatteren Carl Bagger skrivende medarbejder ved bladet.

 

Fyens Stiftstidende blev i 1861 solgt til J.Chr. Dreyer, og både han, hans søn og sønnesøn redigerede herefter avisen frem til 1930'erne, hvor avisens dominans i det voksende byområde blev slået fast. Under familien Dreyer stod Fyens Stiftstidende som eksponent for byens konservatisme, og denne linje fulgtes også i årene efter 2. verdenskrig, hvor den lidet forretningskyndige fru Lily Dreyer udgav avisen, men hvor det frem for alt var makkerparret Erik Andersen og Knud Secher, der drev avisen frem - Erik Andersen som direktør for virksomheden og Knud Secher som den konservative redaktør.

 

I den første efterkrigstid var avisens økonomi meget anstrengt, men fra midten af 1950'erne, da den nye ledelse rigtig fik magt, gik det for alvor fremad, og i begyndelsen af 1960'erne overhalede Fyens Stiftstidende igen Venstreavisen Fyns Tidende som øens største dagblad, både på grund af den redaktionelle satsning på lokalstoffet og ikke mindst på grundlag af avisens fortrin som annoncemedium i det stadigt større Odenseområde. Man styrkede fra omkring 1960 også indsatsen i det øvrige fynske område og blev snart Odenses eneste og efterhånden også hele Fyns dominerende dagblad.

 

Da Knud Secher i 1975 gik på pension, benyttede avisen lejligheden til at erklære sig uafhængig af partipolitiske interesser, og allerede i 1970 var ejerskabet over avisen overgået fra familien Dreyer til en nyoprettet fond, Den Fynske Bladfond, der en overgang også udgav Fyns Tidende og en fælles morgenavis, Morgenposten.

 

Fyens Stiftstidende flyttede i 2005 sine aktiviteter - bortset fra trykkeriet - til et nyt bladhus over for banegårdscentret i Odense.

 

Læs mere

 

Kilder:
Jette D. Søllinge og Niels Thomsen: De danske aviser 1634-1989. I-III. Udgivet af Dagspressens Fond 1988-1991.
Holger Dyrbye og Jørgen Thomsen: Trolig skildre hvad i verden sker. Fyens Stiftstidende gennem 225 år. 1997.