Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Vintapperstræde 

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær 

 

Den 15. november 1977 fik Odense en ny butiksgade, da Vintapperstræde åbnede. Omkring 20 butikker, restauranter og et teater udgjorde den tapre flok, der var med fra begyndelsen. Vintapperstræde var oprindelig ingen gade, men en baggård til Marinus Lytjens Vinhandel, der var en af Odense gamle, agtværdige virksomheder, som gennem mere end 100 år drev forretning i Odenses hjerte.

Vintapperstræde 1963

  

Et kig fra Slotsgade gennem porten til vinfirmaet Marinus Lytjen i Vintapperstræde. Billedet er taget 1963.

 

 

I 1863 havde vinhandler Bendixen meddelt i Fyens Stiftstidende, at han åbnede en forretning i Vestergade. Forretningen skiftede ejer et par gange, før Marinus Lytjen i 1889 overtog firmaet. Han havde i flere år arbejdet i vinhandelen, der straks blev omdøbt, så firmaet kom til at bære hans eget navn.
 
Lytjen fik de næste år ført firmaet frem til at indtage en førende position blandt landets vinhandlere. Hans store slagnummer var Marinus Lytjens Cognac, der kunne købes for en krone pr. helflaske. Selv om firmaet i 1917 fik ny ejer, så beholdt det dog navnet med tilføjelse af et ”efterfølger”.

Firmaet, der havde indgang fra Slotsgade, mens ejeren selv boede i Vestergade 55, eksisterede helt frem til en gang i 1970’erne, hvorefter ejendommen med den gamle handelsgård, de karakteristiske lagerbygninger og de gamle vinkældre blev sat til salg.

Ideen til at omdanne den gamle vinhandels baggårde til butiksstræde fik advokat Erik Ladegaard og ingeniør Svend Aage Kronborg, da ejendommen blev udbudt til salg. De så mulighederne i det smalle stræde med de gamle rødstenshuse og købte hele molevitten. Det var vistnok første gang, man i Odenses bymidte skabte et handelsmiljø af den art – en idé, som siden også er blevet brugt i f.eks. Lottrups Gård og i miljøet ved Brandts Klædefabrik.

Det nye handelsstrøg fik dog en svær begyndelse. Kunderne svigtede, og strædet stod mennesketomt, men langsomt opdagede odenseanerne gaden, og siden gik det op og ned for Vintapperstræde. Adskillige af strøgets handlende ønskede i 1980’erne en bedre integration med resten af byen, og deres bøn blev hørt i november 1989.

Da fik det hyggelige stræde sin første større ansigtsløftning, da en del af muren over mod Kongensgade-ejendommene røg, så der blev skabt et lille torv, Vintappertorvet. Der blev også lavet en lille passage ud mod Kongensgade.

 

I begyndelsen af 1990’erne blev resten af en lang mur, der adskilte Vintapperstræde fra en privat parkeringsplads, fjernet, så der blev skabt en stor og åben plads. Efter nogle år blev pladsen - efter en del ballade – bebygget.