Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Sortebrødre Torv

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Går man tilbage til middelalderen, var området ved det senere Sortebrødre Torv en udkant af byen. Her fandt man derfor omkring midten af 1200-tallet plads til et Sortebrødre Kloster på et areal nord for Overgade og ned mod byens bæk, Rosenbækken.

 

Kvægmarked på Sortebrødre Torv 1910 Odense Teater på Sortebrødre Torv ca. 1900

Kvægmarked på Sortebrødre Torv 1910.

Bagsiden af det gamle Odense Teater, set fra Sortebrødre Torv ca. 1900.

 

Efter nedlæggelsen af klostret var der en tid fortsat kirkegård i området, men i 1795 opførte et par odenseanske købmænd en bygning, som i mere end 100 år kom til at danne ramme om Odense Teater. Det var såmænd Nordens første provinsteaterbygning, der blev indviet her året efter. Og det var også her, H.C. Andersen som barn fik sine første få, men stærkt prægende oplevelser i teatrets verden. Teaterbygningen lå på den nu ryddede torveplads mellem Overstræde og Claus Bergs Gade, i øvrigt der hvor størstedelen af det centrale klosterkompleks med kirken også havde ligget. En sten i brolægningen minder stadig om placeringen af det gamle teater. 

 

Øst og nordøst for teatret - i området helt op til Østergade - var der i lang tid ikke sammenhængende bebyggelse. Ved siden af lå det nu gennemrenoverede H.C. Andersen-kvarter, som tilbage i tiden var et lavstatus-område med små, simple huse. På den åbne plads - hvor nu både koncerthuset og Hotel H.C. Andersen ligger - var der i mange år handel med levende dyr. Kvægtorvet med de mange transporter af levende dyr midt ind i byen var naturligvis til gene for trafikken, og da det nye kvægtorv på Rugårdsvej stod færdigt i 1912, kunne kreaturhandlerne sige farvel til torvet. Grisehandelen på torvet fortsatte dog helt frem til begyndelsen af 1930'erne. Da var pladsen dog betydeligt formindsket, idet bl.a. jernstøberiet Phønix havde foretaget udvidelser på stedet. Pladsen var dog stadig stor nok til, at der i en lang årrække kunne afholdes Skt. Knuds Marked på stedet, og det var altså også her, at generationer af odenseanere havde mulighed for at lade sig besnakke af deres bysbarn, den landskendte markedsgøgler, professor Labri.

 

Byggeriet på pladsen skred mere eller mindre planløst frem, indtil Odense Kommune i 1930'erne udskrev en arkitektkonkurrence for området. Et af resultaterne blev, at en kreds af fynske gartnere besluttede sig for at opføre et stort udstillings- og mødested, nemlig Fyens Forum, der kunne slå dørene op i 1936. I de følgende 42 år dannede Forum rammen om utallige begivenheder med masser af besøgende, lige fra politiske møder over gartner- og købmandsudstillinger og sportsstævner og frem til musikoptræden i international klasse. Det var her, at ungdomsidolet Tommy Steele ved to koncerter i 1958 henrykkede 8.000 ellevilde teenagere, og det var her, at Mick Jagger og hans Rolling Stones i 1965 for første og hidtil eneste gang viste sig for fynboerne. Louis Armstrong og Victor Borge var andre af de verdenskunstnere, der kom på besøg.

 

Tidens tand gik imidlertid ikke ubemærket hen over Fyens Forum, hvis faciliteter i 1970'erne var slidte og utidssvarende. I Odense Byråd kæmpede man samtidig om anlæggelsen af et nyt kongrescenter. Skulle det bygges inde midt i byen, eller skulle det ud i det nye regionale center, der var ved at skyde op med Rosengårdcentret som centrum? Da det i 1977 kom til stykket, sejrede de erhvervsfolk, der ønskede en placering ved Sortebrødre Torv - ved en byrådsafstemning med en så snæver margen som 15-14. Den valgte løsning betød, at der centralt i byen også kunne skaffes nye rammer til Odense Byorkester, der fra oprettelsen i 1946 havde gennemlevet en stærk udvikling.

 

I 1978 faldt Fyens Forum som offer for de nye planer, og to år senere kunne Odenses borgmester, Verner Dalskov, tage det første spadestik til byggeriet af Odense Koncerthus og det dermed sammenbyggede H.C. Andersen Hotel. I efteråret 1982 blev Odense Koncerthus indviet. For byens vedkommende var investeringen på rundt regnet 70 mill.kr. Af hensyn til det nærliggende kvarter med lave huse blev det nye koncerthus til dels gravet ned. I to store sale - Carl Nielsen Salen og Pro Musica Salen - var der plads til henholdsvis ca. 1.300 og ca. 360 siddende gæster. Huset er tegnet af arkitekterne Peer Hougaard Nielsen, C.J. Nørgaard Pedersen, Lars Møller og Birte Rørbæk med sidstnævnte som projektleder. Og det bruges både af Odense Symfoniorkester og til en hel række andre former for kunstnerisk optræden, til kongresser og meget andet.