Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Skulkenborg

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Nogle gadenavne giver god mening, mens andre er mere kryptiske. Blandt de sidste er Skulkenborg, der er et af Odenses ældste gadenavne.

 

Skulkenborg 1924 Skulkenborg 1962

Legende børn i Skulkenborg i 1924, kort før gaden blev udvidet op mod Nørregade (i baggrunden). I venstre side ses bl.a. Nørregades Friskole.

Huse i Skulkenborg, set fra Nørregade, før nedrivning i forbindelse med etablering af Thomas B. Thriges Gade. Billedet er taget i marts 1962.

 

Skulkenborg kendes fra 1400-tallet og var formentlig navnet på et hus. Første del af navnet kommer af at skulke, der oprindelig betød noget i retning af at holde sig skjult, at luske eller at snyde sig fri for arbejde. I nyere tid bruges ordet at skulke oftest om at forsømme sin skole. 

 

Gaden lå i ældre tid i byens udkant. Men på Braunius’ kort fra 1593 ses det, at gaden var bebygget på begge sider. Det var jævne folk, der boede i Skulkenborg, og gaden havde et blakket omdømme. Da gaden i begyndelsen af 1900-tallet fik et væsentligt opsving, mente nogle af beboerne, at det var på tide at få et mindre belastet gadenavn. Derfor foreslog de midt i 1930’erne, at gaden i stedet fik navnet Østergade.

 

Skulkenborg gik dengang fra Nørregade til Ramsherred og fortsatte over i Østergade, så forslaget var ikke særlig kontroversielt.

 

Byrådet overvejede forslaget, men besluttede at bibeholde det gamle navn – meget rimeligt, må vi sige i dag, for en del af den særlige kolorit, der er over en bys centrum, ligger jo i de somme tider ret aparte gadenavne. Så Nørregades Friskole måtte mange år endnu fortsætte med at ligge ud til Skulkenborg!

 

Odensebogen 1994 fortæller Merri Käehne-Nielsen om sin opvækst i Skulkenborg omkring 1. verdenskrig. Dengang var indgangen fra Nørregade stadig kun en smal slippe, og først et lille stykke inde blev gaden bredere. Det blev ændret i midten af 1920’erne, da man rev nogle huse ned og byggede den store hjørneejendom, der i dag blandt andet huser en dagligvarebutik. I gaden boede f.eks. madam Larsen. Som alle andre havde hun lokum i gården, men da hun ikke havde en selvstændig gang uden om stuen og ud til gården, måtte natmændene bære spanden fra hendes das ud igennem hendes stue, hver gang den skulle tømmes.

 

Bag Merris barndomshjem lå en gård med et lille skur, hvor familiens gris boede. Engang råbte nogle af kvarterets børn, at grisen var stukket af og løb frit omkring i Nørregade. Med stort besvær blev grisen indfanget. Den var ikke meget for at komme med hjem, men børnene fik under stor bevågenhed bakset den tilbage til griseskuret. Da de åbnede døren for at lukke grisen ind, viste det sig, at det slet ikke var familiens gris. Den stod nydeligt inde i skuret og så forundret på den nyankomne. Så måtte ungerne bakse den fremmede gris hele den lange vej tilbage til Nørregade og binde den fast med en snor, så den rette ejermand kunne finde den.

 

I 1959 gik arbejdet med Thomas B. Thriges Gade i gang, og de næste år blev den lagt tværs igennem Odenses bymidte. Mange af Skulkenborgs gamle huse blev ofre for bulldozerne – og nu er næsten kun navnet tilbage.