Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Odenses indfaldsveje 

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær 

 

Noget af det mest karakteristiske ved Odenses historie er, at byen ikke opstod som en havneby. Havnen blev først anlagt kunstigt omkring år 1800. Byen har derimod en gammel historie som et vejknudepunkt, og udfaldsvejene dannede nærmest en slags stjerne – dog med en udpræget øst-vest akse. Mod nord gik vejen mod Bogense, mod vest mod Middelfart, mod sydvest til Fåborg og Assens, mod sydøst til Svendborg og endelig mod øst til Nyborg og Kerteminde via Åsum. Alle disse veje kan genfindes på det ældste kort, vi har over byen, nemlig Braunius’ kort fra 1593. Odense lå nogenlunde midt på Fyn og omtrent en dagsrejse fra overfartsstederne, hvilket gjorde byen velegnet som natlogi.

 

Nyborgvej ca. 1905 Middelfartvej 1949

En vinterklædt Nyborgvej ca. 1905.

Luftfoto af Middelfartvej 1949. Der er god trafik over jernbanebroen.

 

Hvor landevejene mod øst, vest og nord havde et forholdsvis naturligt forløb, så voldte det lidt større problemer med vejene mod syd. Her løb Odense Å, som måtte krydses, hvilket godt kunne være en udfordring i ældre tider. Vejen til Svendborg førte færdslen over åen ved Møllebro, der nuværende Frederiksbro. Derimod gik vejen til Dalum, Fåborg og Assens først ud ad landevejen mod Middelfart og uden for byens porte drejede den mod syd (ad den nuværende Sdr. Boulevard). På den måde undgik vejen at skære åen. Følgen blev, at landevejene til Assens og Fåborg først blev skilt ad temmelig langt uden for byen, ja faktisk gik i mange år den vigtigste vej til Faaborg over Bellinge og var dermed i et langt forløb den samme vej som den til Assens.

 

Et andet problem var landevejenes ofte meget dårlige forfatning. Først i slutningen af 1700-tallet begyndte der at blive taget afgørende skridt til ordning af hovedlandevejene. Tidens mange reformer gjaldt nemlig også vejene, der skulle forbedres. På Fyn blev strækningen Nyborg-Odense-Middelfart udnævnt til hovedlandevej. Det betød, at den snoede landevej blev gjort snorlige og rettet mod Odense Domkirke. Nyborg Landevej fik også en helt ny indføring til Odense, nemlig til Møllebro. Og det var ved samme lejlighed, at en ny landevej til Svendborg blev koblet til Nyborgvej ved Ejby, mens den ældgamle landevej til Svendborg over Møllebro blev nedlagt (en rest findes i dag som Rødegårdsvej). Endelig blev Bogensevej flyttet noget mod vest, da Odense Kanal blev gravet omkring 1800.

 

Når flere af Odenses indfaldsveje ligger, hvor de ligger, så er det altså resultatet af praktiske hensyn til naturlige forhold og af reformer fra omkring år 1800. Og på forløbet af flere af dem ser man, at man da var begyndt at anvende linealer i planlægningsarbejdet!