Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Odense Å 

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Odense Å og Odense er nært knyttet sammen. Det er velsagtens åen, der er grunden til, at Odense blev lagt, hvor byen ligger.  Da Odense i modsætning til mange andre købstæder ikke ligger ved vandet, har åen haft en særlig betydning for byen og dens udvikling. Åen gav i ældre tid mulighed for at sejle fra Odense Fjord og ind til Odense, hvor der i vikingetiden opstod en by, der fik en vikingeborg.

 

Maleri af Odense Å 1859 Robåd på Odense Å i 1930'erne

Åen er for Odense, hvad det åbne hav er for mange andre byer. Åen giver byen sit særpræg og et utal af idyller. Odense og åen set fra øst, malet af Simon Chr. Bondo, 1859.

 

Der var tidligere jolleudlejning ved Café Ålykke i Brogade. Her kunne man leje robåde og sejle på Odense Å. Her er en robåd på åen –ud for Sukkergården – blevet fotograferet i 1930’erne.

 

Odense Å, der er Fyns længste vandløb, har sit udspring ved Arreskov Sø på Sydfyn og bugter sig gennem det midtfynske landskab, inden den ved Borreby glider ind gennem Odense Kommune. I ældre tid var det dog kun den del af åen, der løb gennem Odense, som blev kaldt Odense Å. Det er først i nyere tid, at navnet Odense Å er blevet brugt om vandløbet i hele dets strækning.

 

Første gang åens navn dukker op i kilderne, er i et brev, som kong Hans underskrev den 10. maj 1495 på Næsbyhoved Slot. Brevet taler dog kun om åen gennem Odense. Derimod blev åen på strækningen fra Aasum til Seden gennem hele middelalderen og renæssancen kaldt for Ellemose Å.

 

Andre dele af åen blev gerne benævnt ud fra det sogn, som den løb forbi eller igennem – f.eks. sognenavnet. Den blev f.eks. kaldt Bellinge Å, Dalum Å, Aasum Å osv. Endnu i 1700-tallet blev navnet Odense Å ikke brugt som i dag. I en indberetning til Danske Kancelli i 1743 kaldte en lokal amtmand åen for ”den store å, som løber gennem provinsen”, dvs. landsdelen Fyn.

 

Da H.C. Andersen i 1856 skrev eventyret om Klokkedybet, så brugte han navnet Odense Å, men tilføjede: ”Hvad er det for en å?”, og han gav selv svaret: ”Den kender hvert barn i Odense By”. De, der boede i Odense, behøvede ikke at bruge navnet Odense Å, for dem var det bare Åen!

 

Eventyret Klokkedybet er i øvrigt en meget detaljeret barndomserindring om Odense Å. H.C. Andersen fortæller om slusen i Munke Mose, om vandmøllen (dvs. Munke Mølle), træbroerne (dvs. Langebro og de to broer ved Munke Mølle), Blegemandens Eng (som lå omkring den nuværende Karen Brahes Vej) og haverne ved Nedergade. Og selvfølgelig om Klokkedybet, der var et sagnomspundet sted nær den nuværende Albanibro.

 

Folkesagnet fortæller, at klokken fra den for længst hedengangne Skt. Albani Kirke rev sig løs og faldt i åen på det sted, hvor den var allerdybest (Klokkedybet). På en længdeprofil af Odense Å fra 1951 ses et særligt dybt sted i åbunden lige ved Albanibroen. Klokkedybet var i øvrigt navnet på et lille stræde fra Albani Torv og ned til åen. Den ses på Braunius’ kort over Odense 1593, og navnet står også på Resens kort fra 1675. Strædet forsvandt dog i 1982, da Industripalæet blev revet ned.

 

 

Se også:

 

Badehuse ved Odense Å
Nøgenbadning i Odense Å

Odense Aafart 

Læs mere

Se udstillingen om Odense Å, "Op ad åen".