Spring til indhold
Luk

Munke Mose

Om Odense 

Munke Mose

 

af Holger Dyrbye og Claus Thøgersen

 

Munke Mose er navngivet efter Skt. Knuds Klosters mølle, Munke Mølle, der lå tæt ved mosen. Dengang, i 1100-tallet, gik klosterets jord helt ned til åen, hvor møllen lå. I 1175 bestemte kong Valdemar, at Odenses borgere ikke måtte få deres korn malet andre steder end på munkenes mølle - Munke Mølle var en betydelig virksomhed i byen.

 

Munke Mose med pavillonen ca. 1915-20 Munke Mose 2014

Pavillonen i Munke Mose ca. 1915-20. Niels Julio Poulsen fot.

 

Munke Mose set fra Filosofgangen i 2014.

 

Det, der nu er Munke Mose, var, som navnet siger, en fugtig mose. Den blev især brugt til afgræsning og høslæt.

 

Højdeforskellen fra Munke Mose til havoverfladen er fem meter. For at få et større fald opdæmmedes åen ca. der, hvor cykelstien i Allégades forlængelse nu går. På den måde kunne vandspejlet hæves til ca. 6,5 meter. Slusen byggedes længere nede af åen end den nuværende, og vandet ledtes ind i bagåen og videre ned til Munke Mølle. Søen i den nuværende Munke Mose er en del af den gamle mølledam.

 

I 1881 købte Odense Kommune et areal på 20 tdr. land af Munke Mølles Fabrikker, der ejede meget jord syd for åen. Kommunen ønskede dette stykke jord især for at friholde det for bebyggelse og for at udbygge eksisterende veje. En plan blev lagt for dræning og beplantning af arealerne. Der kan stadig ses spor af de mange afvandingskanaler, der skulle til for at tørlægge mosen.

 

Til landmandsforsamlingen år 1900 byggedes en pavillon, der blev brugt til jagtudstilling. Siden blev den brugt af Skøjteløberforeningen, der havde skøjtebane, hvor søen er nu. Foreningen havde ca. 700 medlemmer ved århundredskiftet og arrangerede baller m.v. Pavillonen blev revet ned i 1920.

 

Den gamle bagå fyldtes op, efter at Odense Kommune i 1906 købte den forladte mølle for at opføre byens første offentlige elektricitetsværk på grunden. Filosofgangen, der før havde været en idyllisk sti langs åen, blev efter 1908 anlagt som vej på en del af bagåen.

 

I 1912 tilbød Chr. Dæhnfeldt, som på det tidspunkt var en rig frøhandler, at betale 2/3 af udgifterne til en park. Han satte landskabsgartner Edv. Glæsel til at udarbejde en plan for mosen. Hele anlægget skulle koste 28.000 kr. Byrådet vedtog planen, og i 1914 skabtes det nuværende Munke Mose-anlæg i store træk. Anlæggelsen af Munke Mose blev næsten dobbelt så dyrt som forventet, og da kommunen havde sat en øvre grænse på 10.000 kr., kom Dæhnfeldt reelt til at betale næsten 44.000 kr.

 

På stien ved Teknisk Skole kan man i dag se en statue af Chr. Dæhnfeldt.

 

Læs mere

 

Kilder:

Erik Heeser Nielsen (red.): Det grønne Odense i 125 år. Stadsgartnerens afdeling i Odense, Odense Kommune 1990.

Henrik Thrane m.fl.: Odense Bys Historie bind 1: Fra boplads til bispeby. Odense til 1559. Odense Kommune 1982.