Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Mageløs 

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Det usædvanlige gadenavn Mageløs - som betyder enestående eller uden lige - har været i brug, siden Odense Kommune sammen med et konsortium i 1924-25 anlagde gaden, til dels hen over en del af Bryggeriet Odenses grund og tværs gennem skolegården ved den nu for længst nedrevne Klaregades Skole.

 

Mageløs i 1920'erne Skt. Knud bygningen i 1930'erne

Mageløs set mod Vestergade i 1920'erne.

 

Skt. Knud-bygningen på hjørnet af Vestergade og Mageløs, fotograferet i 1930'erne efter opsætningen af byens første trafiklys.

 

Men navnet rækker meget længere tilbage i byens historie. Det dukker første gang op i 1685 og var da navnet på en gård i Vestergade, der netop var noget helt særligt, altså uden lige. Her boede på skift mange fra byens ledende lag, og her var der f.eks. en kort tid i 1700-tallets midte indrettet bomuldsvæveri med flere hundrede importerede tyske arbejdere - et projekt, der skulle bidrage til at nedsætte afhængigheden af importeret klæde, men som slog grueligt fejl. Der var mange problemer med de fortrinsvis ufaglærte folk, fabrikanten havde bragt med sig fra Tyskland. Det var formentlig - undskyld udtrykket - ”bondefangede” tyske bønder, der følte sig narret og nu hang på byens værtshuse og - som det blev sagt - fandt alt for megen ”lejlighed til liderlighed”.

 

Grundlæggeren af Fyens Stifts Sparekasse, Jens Benzon, byggede i 1807 på gården Mageløs’ sted den ejendom, som lå i Vestergade 64 indtil 2. verdenskrig, og fra midt i 1800-årene var her hotel - en tid lang et af byens førende, Billes Hotel, senere Hotel Skt. Knud - og indtil anlæggelsen af Bryggeriet Odense med en kæmpemæssig have, der gik helt ned til Odense Å.

 

Da byens trafik voksede kraftigt omkring 1. verdenskrig, besluttede byrådet sig for at aflaste Vestergade med et gadegennembrud ved nedrivning af naboejendommen, Vestergade 66, og den nye gade fik så navn efter den gamle, dominerende ejendom på stedet.

 

Fra 1924 havde konditor H.C. Hoff indrettet konditori og restaurant i Vestergade 64, en bygning, der måtte fornys efter flere schalburgtager under 2. verdenskrig. Konditoriet Skt. Knud, der i årtier var et populært mødested, holdt fanen højt ind til 1973, da bygningen på et af byens mest travle steder overgik til udnyttelse som bank.