Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Kræmmermarken 

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær 

 

Mange kan sikkert nikke genkendende til navnet Kræmmermarken, og flere husker sikkert også den nu forsvundne Kræmmergyden, der var en sidevej til det gamle Nørrebro. Nogle har måske endda et hus i Havekolonien Kræmmermarken – eller bor på Kræmmervænget. Men det er nu nok de færreste, der mere præcist ved, hvad der gemmer sig bag det gamle navn. 

 

Kræmmergyden ca. 1930   Kræmmermarken 1767

Et kig ned ad Kræmmergyden fra Nørrebro omkring 1930. For enden af Kræmmergyden ses hjørnet af Skibhusvej og Kochsgade med den endnu eksisterende ejendom, Kræmmergården.

 

Udsnit af Erik Pontoppidans Odensekort fra 1767. Kræmmermarken er angivet i det område, vi har markeret med rødt.

 

Området øst for Odenses bygrænse hed igennem århundreder blot Kræmmermarken, og det kendes blandt andet fra bykort fra 1700-tallet. Og da biskop Engelstoft i 1800-tallets slutning udgav sin byhistorie, kunne han da også slå fast, at navnet sikkert havde forbindelse med en gammel handelsslægt ved navn Kræmer. I 1600-tallet boede Hans Mikkelsen Kræmer og Jørgen Kræmer nemlig begge i nærheden af Nørreport, og det er øjensynlig dem, der har lagt navn til de nævnte steder. Men slægten forsvandt hurtigt fra byens liv, og i matriklen 1683 findes navnet kun for en bygning og et lejet lokale. 

 

I middelalderen havde jorden øst for byen en tid hørt til Skt. Hans Kloster, men efter reformationen fik byen rådighed over mange af markerne, mens andre blev en del af kronens ejendom. Og efterhånden tabte byens borgere interessen for jorden. Den indgik i nogle årtier i 1700-årene i det fynske ryttergods, men da jorden herfra blev solgt på auktion i 1764, overgik Kræmmermarken til privat ejendom.

 

I 1860’erne fik den voksende købstad interesse for at sikre jord til byens fortsatte udvikling. I 1868 købte kommunen derfor en række jorder i byens omegn. Det begyndte netop med købet af Kræmmermarken, og Store og Lille Kræmmermark blev officielt indlemmet under Odense i 1879. 

 

Nogle år tidligere havde Kræmmermarken skiftet karakter i forbindelse med jernbanens ankomst til Fyn. Banen blev nemlig ført tværs gennem Kræmmermarken, så området blev skåret over i to næsten lige store dele. Jernbanelegemet blev i begyndelsen af 1900-tallet omlagt og jernbanen tilmed løftet, hvilket gjorde adskillelsen mellem de to dele endnu mere markant.

 

Da danske byplanlæggere i 1922 samledes i Odense, var en stor del af Kræmmermarkens nordlige del bebygget, og stadsingeniør H.V. Rygner kunne forelægge sine kolleger en omfattende bebyggelsesplan for den resterende del af området. Jorderne ved Skibhusvej, Kochsgade og Heltzensgade skulle – hvis de ikke allerede var blevet det - bebygges med villaer og udlejningsejendomme. I midten af planen var der allerede placeret et grønt område med fodboldbaner og idrætsplads – det, der nu er kendt som B1909’s gamle anlæg – og vest for dette var der også lavet et mindre offentligt anlæg bag det senere Borgerhus på hjørnet af Bredstedgade og Skibhusvej.

 

I mellemkrigsårene kom der også gang i byggeriet på den sydlige del af Kræmmermarken, men her blev bebyggelsen mindre sammenhængende, og kvarteret fik en helt anden karakter.