Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Kongens Have

 

af Holger Dyrbye og Claus Thøgersen

 

Det næststørste kloster i Danmark i middelalderen var - efter Antvorskov - Skt. Hans Kloster i Odense. Det var ejet af Johanittermunkene. I 1536 overtog kronen godset, som blev en del af Odensegård Len. Frederik II beordrede i 1575, at slottet skulle sættes i stand, så han kunne bo her, når han var i Odense. De følgende år forfaldt slottet igen - først i 1720'erne kom det til ære og værdighed igen, da Frederik IV ønskede at skabe sig en mere anselig bolig på Fyn. Ved den lejlighed blev der - fra 1721 - anlagt en park ved slottet, Kongens Have, på stedet hvor Skt. Hans Klosterhave tidligere havde ligget. Arbejdet med at anlægge og vedligeholde parken blev i starten foretaget af soldater under en gartners opsyn. Allerede dengang i 1700-tallet var der i en vis udstrækning offentlig adgang.

 

Kongens Have ca. 1914   Kongens Have ca. 1908

Postkort af Kongens Have ca. 1914 med den nye banegård (opført 1913) i baggrunden.

 

Den gamle gartnerbolig lå før 1912 hvor teateret ligger i dag. Fotoet er fra ca. 1908.

 

Haven lå mod nord, hvilket var højst usædvanligt. Den blev anlagt som en aksehave med en midterakse, hvorom alt drejede sig. Den var en barokhave i klassisk fransk stil, med symmetri og lige gange. Senere, i 1800-tallet, anlagdes en såkaldt engelsk have med buede gange.

 

Den 5. juni 1868 afsløredes på Flakhaven Odenses nu ældste offentlige monument, statuen af Frederik VII, udført af Herman Vilhelm Bissen, som en tak til kongen for Grundloven. Midlerne til statuen blev skaffet ved privat indsamling og et tilskud fra kommunen. I 1987 blev den flyttet fra Flakhaven til Kongens Have.

 

Da jernbanen kom til Odense, var der endnu ikke nogen Jernbanegade. Den blev først anlagt i 1894 hen over slottets køkkenhave. Forsinkelsen skyldtes først og fremmest modstand fra statens side mod at lade en vej føre gennem slotshaven. Højere oppe mod byen var det Gråbrødre Kloster, som var i vejen for gaden. Der kom først skred i sagen, da staten selv skulle bruge plads til landsarkivet og katedralskolen. Efter anlæggelsen af Jernbanegade overtog kommunen forpligtelsen til at anlægge og holde den trekant, der opstod mellem Jernbanegade og Kongens Have. Denne trekant tilplantedes i 1896.

 

Samtidig med indvielsen af banegården i 1865 blev Odenses nye posthus i Kongens Have taget i brug. Det fik dog kun lov at eksistere til 1895 - allerede ved indvielsen havde der været utilfredshed med, at posthuset på det nærmeste lå ude på landet.

 

Der var et hegn rundt om Kongens Have, og i 1903 anmodede byrådet om, at offentligheden fik adgang til haven. Det sagde ministeriet ja til, mod at kommunen betalte 700 kr. årligt til opsynsudgifter, og så havde det ikke længere interesse for kommunen. Et par år senere fik man dog en aftale om adgang i sommerhalvåret, mod at politiet ville patruljere i haven. I 1907 købte Odense Kommune slottet og den tilhørende have, og så var der ikke længere problemer med adgangen. I 1909 fjernede man således hegnet rundt om haven og etablerede elektrisk belysning.

 

Noget af det første, der møder tilrejsende til Odense, er statuen af kong Christian IX. Den blev rejst i 1912 som et minde om det gode forhold, der havde været mellem kongeparret og Odenses befolkning. Midlerne til denne statue blev skaffet ved en indsamling i byen.

 

Den 1. september 1940 var 35.000 mennesker - en tredjedel af byens befolkning - samlet i Kongens Have til alsangsstævne, i en fredelig national demonstration under den tyske besættelse.

 

Læs mere

 

Kilder:

Erik Heeser Nielsen (red.): Det Grønne Odense i 125 år. Stadsgartnerens afdeling i Odense, Odense Kommune 1990.

Jytte Rauns artikel om alsang i Odensebogen 2003.

Per Boje og Henning Nielsen, Odense Bys Historie bind 7: Moderne tider. Odense 1868-1914. Odense Kommune 1985.