Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Klokkedybet 

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

”Ding-dang! Ding-dang! klinger det fra Klokkedybet i Odense Å”. Sådan indleder H.C. Andersen eventyret om Klokkedybet, der udkom første gang i 1856. Eventyret rummer blandt andet en detaljeret skildring af åens forløb gennem Odense – sådan som Andersen huskede det fra sin barndom i 1800-tallets begyndelse. I eventyret spænder eventyrdigteren to forskellige sagn og overleveringer sammen til en fælles historie. Det ene sagn handler om Åmanden, der bor i Odense Å, og det andet beretter om en kirkeklokke, der ligger på åens bund. Og selv placerer eventyrdigteren Klokkedybet ud for det adelige jomfrukloster.

 

   

Klokkedybet var navnet på en lille smøge, der løb mellem to bygninger på Albani Torv, nemlig Industripalæet og huset, hvor restaurant Mac Alban lå. Da disse huse blev revet ned i 1982 forsvandt Klokkedybet også.

 

Åmanden fra eventyret Klokkedybet i Lorenz Frølichs streg.

 

Sagnet om kirkeklokken lyder nogenlunde sådan her: Den for længst hedengangne Skt. Albani Kirke (som lå ved Albani Torv indtil kort efter reformationen) havde de skønneste klokker, men da en af klokkerne på en helligdag ringede meget stærkt, rev den sig løs og fløj ud af tårnets glughul med sådan en fart, at den faldt helt ned i Odense Å, hvor den sank til bunds på det sted, som nu kaldes Klokkedybet. Stedet siges at være bundløst. Det siges også, at der høres en gådefuld sang over Klokkedybet, som anklager en mester Eskil (formentlig klokkestøberen) for hans forræderiske omgang med det sølv, som han havde fået for at lave støbningen. En anden sindrig forklaring på sagnet går ud på, at Eskil skulle være den biskop, der i 1139 gjorde Skt. Knuds Kirke til domkirke og altså berøvede Albani Kirke sin ret og ære, og det gjorde klokken ”løbsk”. En tredje overlevering af sagnet siger, at når nogen skal dø i Odense, så kan man høre klokken ringe under vandet.

 

Men hvor lå Klokkedybet? Flere fortællinger siger, at det lå nogenlunde der, hvor Albanibroen i dag krydser Odense Å, og der er måske noget om snakken. På en længdeprofil af Odense Å fra 1951 ses i hvert fald et særligt dybt sted i åbunden lige ved Albanibroen.

 

Det gør dog billedet lidt mere broget, når Klokkedybet også var navnet på en lille smøge eller slippe, der gik fra Albani Torv og førte ned til åen – altså omtrent der, hvor Odense Å blev betegnet som meget dyb.

 

Smøgen var formentlig oldgammel. Den ses blandt andet på Braunius’ kort over Odense 1593, og den er også aftegnet på Resens kort fra 1675. Den løb senere mellem Industripalæet og Mac Alban-bygningen, men måtte i 1982 lade livet, da Kreditforeningen Danmark byggede sit nye kontorhus(i dag Danske Banks finanscenter). Siden har Klokkedybet kun levet i eventyret - og dog! For enden af Karen Brahes Vej findes en ejendom, der efter sigende kaldes Klokkedybet. Her har man givetvis forsøgt at låne sig til lidt berømmelse.