Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Gerthasminde

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Odense blev i årene mellem de to verdenskrige større. Der blev bygget nye forstadskvarterer, og nogle steder voksede gamle landsbyer sammen med købstaden.

 

Gerthasminde i 1930'erne Gerthasminde 2011

Et udsnit af Gerthasminde fotograferet i 1930'erne.

I april 2011 ligner bebyggelsen stadig sig selv. Claus Thøgersen fot.

 

Der var imidlertid ikke kun i byens periferi, der blev bygget. Tættere ved centrum skød f.eks. Gerthasminde op. Det var en haveby – en bebyggelse, der både var byagtig og landlig på samme tid.

 

I slutningen af 1800-tallet rejste der sig en kritik af byerne og deres ”usunde” byggerier, og snart foreslog byplanlæggere og arkitekter, at der blev udlagt grønne, rekreative åndehuller ved villa- og etagebebyggelse.

 

Det var også princippet bag Gerthasminde, der lå på en gammel gartnerigrund, som byen allerede var groet udenom. Derfor valgte handelsgartner Niels Peter Rasmussen (1835-1928) sammen med sønnen, Niels Peter Emil Rasmussen (1870-1953), at udstykke det lille gartneri. Det blev sønnen Emil, der blev drivkraften sammen med arkitekten Anton Rosen, som blev valgt til opgaven. Det var også Anton Rosen, der fik plantet ideen om en haveby hos familien. De to mænd rejste i 1912 sammen til England og Tyskland for at se på havebyer. Samme år blev der søgt om byggetilladelse i Odense, og Rosen understregede her slægtskabet med de engelske havebyer, og "ved enkle og naturlige midler [skulle man] skabe et fredeligt og smukt kvarter".

 

Gerthasminde Haveby var tænkt som en samlet helhed, bestående af både enfamilieshuse og huse, der var sammenbygget i grupper. Også haverne og blomsterudsmykningen var der tænkt på, så træer og prydbuske blev plantet på passende steder.

 

Byrådet gav grønt lys, og de første villaer mod Vandværksvej blev opført 1912-16. Det nye kvarter blev opkaldt efter N.P. Rasmussens hustru, Gertha, der var død året før byggeriets igangsætning. De første huse var alle tegnet af Anton Rosen, der kælede for detaljerne med frodige ranker af grene, blade og sammenfletninger. Villaerne var meget varierede med verandaer, tårne, karnapper, kviste og bindingsværksgavle.

 

De økonomiske forhold under 1. verdenskrig satte byggeriet i stå, og da byggeriet blev genoptaget, var Anton Rosen ikke længere arkitekt på stedet. I 1924-25 kom de to blokke med rækkehuse til og i 1930-35 flere enkelt- og dobbelthuse, som primært var Emil Rasmussens fortjeneste. Han havde med stor iver deltaget i planlægningen, og han brugte skiftende arkitekter.

 

Den gamle handelsgartner N.P. Rasmussen boede selv på Kirkegaards Allé 31, mens sønnen i en årrække boede på Vandværksvej 38 (senere flyttede han til Gerthasminde 74). Sønnen havde dog fortsat kontor i faderens gamle villa.

 

Læs mere

 

 

Anton Rosen - arkitekt og kunstner = Anton Rosen - architect and artist

Red: Iben From og Leo K. Jensen, 2003. 41 sider: ill.
Om arkitekten Anton Rosen (1859-1928)
Udgivet i forbindelse med udstilling 12.4.-21.9.2003

 

Carlsen-Skiødt, J. C. A.
Handelsgartner N. P. Rasmussen, Odense
I: Gartner-Tidende. - 1915. - Årg. 31. - S. 321-22, ill.

 

Møller, Viggo Sten
Arkitekten Anton Rosens arbejder

1980. - 111 s.; ill. s.60-61: Havebyen Gerthasminde 1912-17