Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Fyens Væddeløbsbane

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær 

 

I september 1832 lå en støvsky over Eksercermarken bag Assistenskirkegården. Det gjorde der ofte, når militæret holdt øvelser, men denne søndag var det ikke byens dragoner, der var ude at ride. Det var derimod fuldblodsheste og ryttere fra hele Fyn, der indtog øvelsespladsen. Og godsejere, embedsmænd og borgere var kommet for at opleve Odenses første hestevæddeløb.

 

Fyens Væddeløbsbane 1940'erne Uheld på Fyens Væddeløbsbane 1968

Travløb på Fyens Væddeløbsbane i 1940'erne.

Hesten "Komet Domas" var i november 1968 involveret i et styrt på banen. Hestens ene ben måtte skæres fri af hjulet, men den kom på benene igen.

 

Den gode begyndelse betød dog ikke, at væddeløb nu var noget fast i byen, men hestesporten fik nyt blod nogler årtier senere, hvor blandt andet Fyens Stifts patriotiske Selskab og den stærkt hestesportsinteresserede kammerherre Ove Sehestedt Juul til Ravnholt gav løbene nyt liv.

 

Med skiftende arrangører blev der jævnligt holdt væddeløb, og efter 1. verdenskrig meldte tanken om en permanent væddeløbsbane sig - ikke mindst efter at Århus fik en bane i 1923. En række fynboer arbejdede energisk på sagen, og A/S Fyens Væddeløbsbane blev dannet i 1933. Snart indgik man en aftale med proprietær Simonsen, Rikkesminde, om køb af et stort areal i Sanderum Tørvehave.

 

I ideelt væddeløbsvejr blev Odenses nye væddeløbsbane taget i brug den 2. juni 1935. Det var en stor festdag. Mellem 6.000 og 7.000 mennesker strømmede til den smukt beliggende bane, hvor der var et broget leben. Blandt de fremmødte var mange af Fyns adelige i elegant Derbydress. Også Statsradiofonien var på plads og sendte direkte fra løbene. De berømmelige basarbygninger, "sporvognene", der havde stået i Jernbanegade, var flyttet til væddeløbsbanen, hvor de røde og gule bygninger nu tjente som restaurations- og klublokaler. Da dagen var omme, blev omsætningen i totalisatoren opgjort til 42.000 kr! Hestesporten havde endelig fået sit eget tempel.

 

Åbningsdagen var på mere end én måde en mærkedag for fynsk væddeløbssport. Dagen bød nemlig på fem galopløb og to travløb - og sidstnævnte var noget forholdsvis nyt i Odense. Med åbningen fik travsporten fast fodfæste på Fyn. Hidtil havde travsporten hovedsagelig været koncentreret omkring København; og de få travløb, der var kørt i de største provinsbyer, havde lidt under primitive forhold.

 

Væddeløbene blev en enorm succes, i hvert fald i begyndelsen. Godtfolk og gamblere kastede sig over totalisatorspillet, der gav banen et godt økonomisk fundament, selv om omsætning og antallet af løbsdage svingede meget fra år til år. Men tiderne vendte, og midt i nogle magre år i 1980’erne hang trusler om lukning på grund af totalisatorlovningen og fejlslagne dispositioner over banen. Og hestesporten overlevede blandt andet takket være en økonomisk håndsrækning fra byrådet.

 

I 1990’erne blev tipsloven ændret, så væddeløbsbanerne fik del i omsætningen, og banen kom for en tid op i trav igen. Men stigende spillelyst og nye spilletyper gjorde det ikke alene, og hestefolket oplevede ved årtusindskiftet igen sløje år. Trods økonomiske op- og nedture kunne den gamle væddeløbsbane i Sanderum Tørvehave dog fejre sit 75 års jubilæum i 2010.