Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Friluftsbadet

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær 

 

I ældre tid sprang odenseanerne lystigt i Odense Å, når de skulle have sig en dukkert. I 1800-tallet lå der flere badeanstalter langs åen, og de blev brugt både af byens skoler, militæret og private. Åen blev dog snart så forurenet, at det i 1913 blev forbudt at bade i den. Byens indbyggere havde allerede nogle år forinden fået en ny badeanstalt ved Stavisåen, men her var vandet ikke meget renere.

 

Odense Friluftsbad ca. 1936 Bikinipige i Friluftsbadet 1967

Stort rykind ved Odense Friluftsbad, indviet i 1933, og i begyndelsen opbygget nærmest med strandmiljø.

Moderigtigt korthåret bikinipige nyder Friluftsbadet i 1967. I baggrunden til højre ses soppebassinet.

 

Allerede i sommeren 1930 luftede byens socialdemokrater tanken om et friluftsbad, som kunne afløse den dårlige og primitive badeanstalt ved Stavisåen. Partiets folk talte varmt for et friluftsbad, da svømmesporten var god for folkesundheden. De konservative, der sad på magten i byrådet, holdt derimod på, at man skulle ud- og ombygge den gamle badeanstalt ved Stavis Å. Det ville være langt billigere.

 

Alle var dog enige om, at bademulighederne skulle forbedres. Alligevel blev sagen syltet. Lige indtil stadslægen i 1932 greb ind og lukkede badeanstalten ved Stavisåen, da flere personer var blevet syge af at bade i åen. Det satte skub i planerne om et friluftsbad. Og denne gang var der ingen modstand fra konservativ side - i den akutte situation havde man simpelt hen ikke andet valg end at godkende planerne om et friluftsbad. Spørgsmålet var blot hvor?

 

Det eneste, alle var enige om, var, at friluftsbadet ikke kunne placeres ved de gamle badeanstalter ved Stavis Å eller Odense Å. Forskellige andre muligheder blev derfor undersøgt. Flere ønskede, at friluftsbadet blev lagt tæt ved centrum, men det kunne ikke lade sig gøre. Til sidste faldt valget på de gamle vandreservoirer ved Sanderum Tørvehave - et areal, som kommunen allerede var i besiddelse af. Det var nemt og billigt at bygge her. Bassinerne var i sin tid blevet brugt som reserve for Odense Vandværk, men blev ikke længere brugt, da der var fundet nye og bedre kilder. Ved at fjerne voldene mellem de tre reservoirer kunne man få ét stort sammenhængende svømmebassin.

 

På en strålende sommerdag den 18. juni 1933 blev Odense Friluftsbad indviet. Ikke færre end ca. 4.000 sommerklædte mennesker fandt vej gennem den blafrende flagallé til friluftsbadet, hvor dagen blev markeret med en svømmeopvisning.

 

Friluftsbadet var bygget i cement. Derudover havde man flottet sig med 1.200 billæs hvidt strandsand fra Skagerrak langs bassinet, så strandløver og badenymfer kunne ligge og slange sig og tage solbad. Når mange ikke kunne komme til stranden, måtte stranden komme til dem.

 

Friluftsbadet blev i 1930'erne midtpunkt for store svømmestævner, hvor også stjerner som Ragnhild Hveger og Inge Sørensen deltog. Det nye friluftsbad og de mange propagandastævner gav omgående svømmesporten en gevaldig opblomstring.