Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Frederiksgade

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær 

 

Frederiksgade var førhen en af byens hovedfærdselsårer, hvad der kan være svært at forestille sig i dag. I længst forsvundne dage gik landevejen til Nyborg gennem Skt. Jørgens Gade, og det bragte selvsagt velstand til kvarteret omkring Overgade, hvor handelen blomstrede rigt i de mange købmandsgårde, der lå i kvarteret.

 

Frederiksgade ca. 1890 Frederiksgade 24-30 i 1937

Frederiksgade ved Frederiksbroen set mod syd ca. 1890 - Christiansgade var endnu ikke brudt igennem ved Sukkergården.

Frederiksgade 24-30, som blev nedrevet i 1938 og erstattet af en ny etageejendom på hjørnet af Georgsgade. Billedet er fra 1937.

 

Åen var dog frem til 17-1800-årene i mangt og meget byens grænse, men i Frederiksgadelinjen var der også dengang et overgangssted over Odense Å og en udfaldsvej mod Svendborg. Det var simpelt hen Odenses hovedudfaldsvej mod syd.

 

I middelalderen blev broen over åen kaldt for Møglebro. Det betød ”den store bro” – og sagde nok mest om størrelsen på byens andre broer. I daglig tale blev Møglebro til Møllebro, og vejen på sydsiden af åen blev blot kaldt ”Uden for Møllebroport”. På det ældste kort over Odense fra 1593, Braunius' kort, er der kun markeret nogle få huse uden for porten, og det var først langt senere, her blev egentlig sammenhængende bebyggelse af større omfang – ikke mindst i det, der blev kaldt for Grynhusene (det nuværende Georgsgade).

 

Sidst i 1790’erne gik et større arbejde med de fynske landeveje i gang, og vejen mellem Odense og Nyborg blev nu omlagt og ført over Møllebro – det var dengang, vejene til Nyborg og Middelfart kom til at sigte direkte mod domkirketårnet. Vejomlægningen gav mere trafik over Møllebroen, og det gjorde også, at der efterhånden blev dannet en gade, hvor der ikke kun var småhuse. Det mest kendte eksempel på større byggeri er Sukkergården, der i 1761 blev bygget som et sukkerraffinaderi, og som senere blev lavet om til en statelig købmandsgård.

 

I 1844 fik vejen en markant forbedring, da Danmarks første støbejerns-vejbro blev indviet. Broen, der var støbt på det lokale M.P. Allerups Jernstøberi, fik navnet Frederiksbroen, mens gaden syd for åen fik navnet Frederiksgade. Begge dele var opkaldt efter den senere kong Frederik 7., der i 1844 var guvernør på Fyn. Han var den første, der sammen med kongen, Christian 8., kørte over broen.

 

Gadens forvandling smittede også af på bebyggelsen, og sidst i 1800-tallet ændrede gaden i stort omfang udseende. Der blev bygget flere markante ejendomme som f.eks. nr. 19 og 23 – og længere ude de markante ejendomme til H. Rasmussens Jernstøberi, der i mange år har givet kvarteret et særpræg. Hertil kom f.eks. en nu nedrevet etageejendom, Frederiksgade 16-18, der var bygget af brandmajor Rasmus Petersen og ombygget af hans søn, arkitekt Jens Vilhelm Petersen, som selv i mange år boede på 2. sal i en stor herskabslejlighed. I 1930’erne blev en del af gadens ældste bebyggelse saneret og erstattet af en række etageboliger, som i dag helt dominerer den første del af gaden.