Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Fisketorvet

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær 

 

Fisketorvet blev dannet som en trekantet plads ved Nørregade – dér hvor det smalle Dansestræde løb sammen med Nørregade. Akkurat som Skjolden blev dannet, hvor Overgade og Nedergade mødtes. Sammenhængen med Nørregade ses blandt andet af, at husene på pladsen helt frem til 1873 var nummereret under Nørregade.

 

Fisketorvet på Braunius' kort Fisketorvet med underjordisk garage i 1971

Braunius' kort med kagen på Fisketorvet.

Der var ikke meget torvevirkning tilbage på Fisketorvet efter den store byomdannelse i 1960’erne. Til gengæld var der fri udsigt og en underjordisk garage. Billedet er fra 1971, hvor Thrigesgade-projektet stort set var færdigt i denne del af byen.

 

Torvet var formentlig allerede i middelalderen handelsplads for nogle af byens fiske- og sildeboder, og der er også blevet gættet på, at pladsen skulle være byens ældste handelsstrøg.

 

Torvet ses allerede på Braunius’ kort fra 1593, og da omtales det som både Fisketorvet og Justitstorvet. Når pladsen også blev kaldt Justitstorvet, så var grunden den, at bytinget lå her – og midt på torvet stod byens kag. Fortidens straffe skulle virke afskrækkende, og afstraffelsen foregik derfor gerne i fuld offentlighed til skræk og advarsel. Man håbede altså på den præventive virkning. Den offentlige straf var ofte ydmygende og ærekrænkende. Det gjaldt f.eks. kagstrygning - offentlig piskning - hvor synderen var bundet til en pæl, kaldet kagen.

 

Man kunne f.eks. blive idømt offentlig piskning for tyveri og prostitution. Kagstrygning var den almindeligste straf for prostituerede, der efter piskningen blev fordrevet fra byen. Efter reformationen i 1536 skærpede øvrigheden kursen mod løsagtige kvinder, og de blev ofte dømt til kagen. Skampælen havde både halsjern og lænker. Kagstrygning blev officielt slettet af straffeloven for 150 år siden, men da havde straffen for længst overlevet sig selv.

 

På Braunius' kort ser man tydeligt kagen på Fisketorvet, og der er nok ikke tvivl om, at pladsen fra gammel tid havde været anvendt som straffested. Kagen var formet som en ”kriger” – den er blevet beskrevet som en mand med et ris i den ene hånd og et sværd i den anden.

 

Kagen ses endnu på Resens kort over Odense fra 1660. For at publikum bedre kunne se handlingen, var støtten nu anbragt på en forhøjning. På kort fra midten af 1700 tallet nævnes kagen endnu på Fisketorvet, men så forsvinder den tilsyneladende fra torvet.

 

Kagstrygning var en alvorlig straf, som for evigt dømte den straffede som et af samfundets udskud. Da Cort Pottemager i Odense i 1635 ægtede Anne Jensdatter, mistede han f.eks. sit borgerskab og måtte rømme byen, fordi hun tidligere var blevet kagstrøget for hor.

 

Piskning, der kunne være ledsaget af brændemærkning på panden med byvåbenet, forsvandt fra Danmark omkring 1840.

 

Først forsvandt kagen, og fra ca. 1875 forsvandt også fiskekonerne fra pladsen. Og med gennembruddet af Thomas B. Thriges Gade i 1960’erne blev de østlige huse ved torvet revet ned og omdannet til vej, mens det gamle torv blev parkeringsplads med en underjordisk garage. Fisketorvet ændrede fuldstændig udseende og lignede ikke længere et handelstorv.