Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Filosofgangen

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Et gadenavn gemmer ofte på en historie. Nogle gange giver navnet sig selv og behøver ingen særlig forklaring. Vestergade var vejen mod vest. Nørregade vejen mod nord. Men andre gange er gadenavnet lidt mere gådefuldt. Hvad med Filosofgangen? Det spørgsmål melder sig ofte. Vejens lettere poetiske navn passer jo ikke just til vejen i dag, hvor den buldrende trafik mere opfordrer til påpasselighed end til at henfalde til sværmerisk filosofereren. Men sådan har det ikke altid været.

 

Munke Mølle ved Odense Å 1890 Filosofgangen ca. 1909

Munke Mølle ved Odense Å 1890 - det var herfra
 Filosofgangen oprindelig udgik.

Filosofgangen ca. 1909, set i retning mod øst mod Gl. Klarebro.

 

Filosofgangen var midt i 1800-tallet navnet på en lille spadseresti, som løb langs den sydlige bred af Bagåen, der førte vand fra Odense Å frem til Munke Mølle. Navnet menes at være importeret fra København, hvor der frem til 1885 var en populær sti af samme navn mellem Langebro og Vesterport.

 

Odenseanerne har i hvert fald i de sidste 200 år elsket at slentre langs åen, og stien findes allerede antydet på et kort fra 1839. Men i 1866 gav mølleejer Krag fra Munke Mølle byens borgere lov til at gå på dæmningen til den ø, som var dannet mellem Odense Å og Bagåen. Dermed fik de adgang til Filosofgangen. Det skete, pointerede mølleejeren, af interesse for byens forskønnelse. Gangstien gik nemlig gennem et idyllisk landskab, hvor hængepilene spejlede sig stemningsfyldt i Bagåens stillestående vand.

 

Fra 1880’erne fik den nye mølleejer dog en idé. Den gode jord, der lå mellem de to åløb, burde bebygges med villaer, der ville få en idyllisk beliggenhed med vand til begge sider. Det var dog ikke alle, der var lige begejstret for ideen. I byens aviser gav flere borgere udtryk for deres bekymringer for, hvad der skulle ske med den smukke spadseresti – et af de ret få ”smukke punkter i byens umiddelbare nærhed”.

 

Læserbrevene fik imidlertid ingen effekt, og fra 1890’erne blev byggeriet ført ud i livet. I årene 1892-95 blev de første villaer opført langs med Filosofgangen, og som den sidste villa blev fabrikant Harry Dessaus villa, Filosofgangen 12, opført i 1903.

 

Udviklingen var hård ved den gamle spadseresti, og i årene omkring 1904-08 blev der ofte klaget over ”den skandaløse tilstand, hvori Filosofgangen befinder sig”. Ingen følte rigtig noget ansvar for stiens vedligeholdelse, og kommunen meldte også hus forbi. Et flerårigt tovtrækkeri blev resultatet.

 

Da kommunen i 1907 købte Munke Mølle, overtog den også den tilhørende jord ved Bagåen. Der var nu mulighed for at få Filosofgangen udvidet til en ordentlig, bred vej. Bagåen blev fyldt op med jord – som delvis kom fra den gamle ringborg ved Nonnebakken – og trafikken begyndte at rulle. Ikke mindst, da Klosterbakken åbnede i 1919. Nu var det slut med at spadsere ad Filosofgangen og tænke store, dybsindige tanker. Det moderne menneske krævede, at trafikken kunne glide hurtigt og smertefrit!