Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Fatter Jahn

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Odense havde engang sit eget Nyhavn, hvor snuskede havneknejper og listige værtshuse lå dør om dør. Nørrebro var i 1900-tallets begyndelse et karakteristisk havnemiljø med dinglende sømænd, letlevende damer på udkig efter kunder og iøjnefaldende særlinge. Her kunne man opleve hundeslagsmål, små hoteller, forretninger og altså masser af værtshuse. Der var f.eks. Jyden, Broen, Assam, Sprogø og Montmartre, som under Korea-krigen fik øgenavnet ”Korea”, fordi der var usædvanligt mange slagsmål dér.

 

På Fatter Jahn, 1950'erne Fatter Jahn 1969

Liv og glade dage hos Fatter Jahn i begyndelsen af 1950'erne (foto: Odense Bys Museer).

Ejeren, Chr. Jahn, støver den udstoppede alligator af på Fatter Jahn i 1969. Loftet er prydet med sentenser som f.eks.: "Fyn er en dejlig Ø / Man hører kun én Klage / Staten sælger vort gode Smør / og køber Margarine tilbage".

 

Og så var der Fatter Jahn, der holdt til på Nørrebro 27. Knejpen lå i et af kvarterets typiske små borgerhuse, og på facaden var både ankre, øltønde og teksten ”Skal vi hilse på Jahn”. Til højre for indgangen sad et skilt, hvorpå der stod ”landgang i denne side” – en fortælling om, at der kom mange søfolk hos Jahn, hvis stamkunder også talte havnearbejdere og tilfældige gæster, der alle sammen var med til at sætte deres livlige præg på beværtningen.

 

Værtshuset hed oprindelig Stadt Hamburg og senere Havnekroen, men efter at Ditlev Jahn overtog stedet omkring 1910, blev det kendt som Fatter Jahn. Krofatter var af tysk oprindelse og udlært skrædder med eget værksted, så det blev fru Jahn og børnene, der passede knejpen.

 

Ebba Lauritzen fortæller om sin barndom på Nørrebro omkring 1915, at der tit var spektakel og slagsmål i beværtningerne, når nogle blev uenige. Hvis det gik rigtig lystigt for sig, blev politiet tilkaldt. Ordensmagten mødte så frem med ”salatfadet”, og slagsbrødrene blev kørt på politistationen.

 

Fredag var den dag, hvor der var mest skæg og ballade på Nørrebro. Da fik de fleste arbejdere deres ugeløn udbetalt, og så var det jo fristende at gå ind og få en øl – og den blev gerne til flere. Og somme tider kom der også brændevin i – så blev den kaldt en ”lille sort”. På sådanne dage var humøret højt hos Fatter Jahn. Der blev spillet kort og sunget, og de færreste skænkede det en tanke, at de om nogle timer skulle stå til regnskab over for konen derhjemme.

 

Den muntre stemning hos Fatter Jahn blev også udtrykt på et lille reklamekort, hvor der var forfattet en munter vise. Her hed det blandt andet: ”Der er ingen smalle steder her hos Jahn på Nørrebro. Her kun findes livets glæder. Lykken blomstrer flank og fro. Pigen i favn du tage, glemme livets traurighed”. Og så lød omkvædet ellers: ”Her er liv og glade dage, her går solen aldrig ned”.

 

Men i 1974 var det hele alligevel forbi, hvor totalsaneringen nåede Nørrebro 27.