Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Engen i Fruens Bøge

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

I 1876 købte Odense Kommune omkring 52 tønder land af arvingerne efter kammerherre Chr. Benzon på Christiansdal (Dalum Kloster), bl.a. de tre skove Hunderup Skov, Sejerskov og Fruens Bøge. Dermed kom den nuværende samlingsplads, engen i Fruens Bøge, i kommunal besiddelse, men allerede fra omkring år 1800 var odenseanere begyndt at valfarte til dette som til andre bynære udflugtsmål, ikke mindst på sommersøndage. Naturtilbedelsen var kommet på mode.

 

Udflugt til Engen i Fruens Bøge ca. 1920 Skovsvin afbrændes på sankthansbålet på engen i Fruens Bøge 1953

Udflugt til engen ca. 1920. Mange odenseanere holdt af at komme væk fra "stenbroen" og ud til lys og luft.

Ved det første kommunale sankthansbål på engen i 1953 afbrændte man et skovsvin til skræk og advarsel.

 

Fra 1840 havde Skovforeningen haft ret til at trække snore i skoven, så man kunne holde baller for foreningens medlemmer, uden at alle og enhver kunne blande sig. Skovpavillonen, der blev fornyet i 1882, var centrum for foreningens virksomhed, men snart var der fem-seks beværtninger i skovområdet. Og allerede for 100 år siden var der flere beretninger om, at engen på sommersøndage kunne være ganske overfyldt af odenseanere på udflugt. De kom til skoven både på gåben, på cykel, med tog, med sporvogn og med bådeOdense Å. Endnu var biler en sjældenhed.

 

Men presset på området var så stort, at Odense Byråd efter et forslag fra stadsingeniør H.V. Rygner ved slutningen af 1. verdenskrig udskrev en konkurrence om etablering af en folkepark i hele kommunens skovområde syd for byen. Selv om fritidsvanerne var under forandring, og skovbeværtningerne tidligt blev presset på deres omsætning, kom der lidt efter lidt resultater ud af konkurrencen og de overvejelser, den havde sat gang i. I 1927 besluttede byrådet således at udgrave det, vi nu kender som Skovsøen, som nødhjælpsarbejde for arbejdsløse, og nogle år senere byggede man en ny restaurant i Hunderup Skov (Restaurant Skoven). Et senere resultat blev placeringen af Den Fynske Landsby i den sydlige del af området.

 

Da H.C. Andersens 125 års fødselsdag blev fejret i 1930, var engen ramme om en kæmpefest, der sluttede med festfyrværkeri. Omkring 27.000 mennesker var ifølge Fyens Stiftstidende samlet til festen. Og i 1930’erne var det på et hængende hår, at Fruens Bøge og engen ikke blev omdannet til hjemsted for byens nye stadion.

 

Den populære tradition med årlige sankthansbål på engen kan i hvert fald føres tilbage til 1953. Ved den lejlighed lod man et skovsvin fare til himmels, efter at det havde været udstillet nogle dage bag tremmer i Kongens Have. Folk skulle ikke smide deres affald overalt …

 

I de senere årtier har engen tillige været i brug til mange andre former for underholdning lige fra middelalderfestivaler til optræden af store internationale musikstjerner som Sting og Leonard Cohen – og i flere år nu også til Opera på Engen.