Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Den spanske officers grav

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Tæt ved Skt. Hans Kirke, på pladsen mellem kirken, slottet, præstegården og Marie Jørgensens Skole, ligger en gravsten i lysegrå kalksten. Gravstenen, der ikke har nogen synlig indskrift, er blevet flyttet nogle meter. Men hvad er egentlig historien bag gravstenen?

 

Den spanske officers grav ved Skt. Hans Kirke

  

Graven ved Skt. Hans Kirke.

 

Danmark blev efter englændernes bombardement af København i 1807 presset ind i en alliance med den franske kejser Napoleon, og i 1808 ankom store enheder af franske og spanske hjælpetropper til Odense. De mange soldater fyldte godt op i byen og vendte op og ned på alting.

 

Soldaterne blev indkvarteret, hvor det var muligt. Gråbrødre Hospital blev rømmet for at give plads til lazaret for franskmændene, og i Odense Tugthus blev ledige bygninger taget i brug som spansk lazaret. Fattigvæsenets gård og skole, Lahns Stiftelse, skomagernes lavshus, komediehuset og borgerklubben kom ligeledes i spil, og også i almindelige folks hjem rykkede gæsterne ind.

 

De fremmede soldater gjorde et stort indtryk. H.C. Andersen fortæller i Mit livs eventyr: ”Jeg var på den tid ikke mere end tre år, men dog husker jeg endnu ret vel de næsten sortbrune mennesker, der larmede i gaderne, kanonerne, der blev skudt af på torvet og foran bispegården; jeg så de fremmede krigsmænd ligge og strække sig hen ad gadens fortov og på halmknipper inde i den halvt nedbrudte Gråbrødre Kirke”.

 

Det var de færreste, der kunne tale med de fremmede, men Fyens Stiftstidende annoncerede med spanske og franske parlører, som kunne være med til at udbrede forståelsen af ”de i omgangssproget almindeligste ord og talemåder”.

 

Byens gæstgivere og kroholdere havde kronede dage. Det gjaldt også brændevinsbrænder og værthusholder Søren Mortensen, der havde en gård på Albani Torv. Den 9. juni 1808 var nogle spanske og mindst én dansk officer samlet i venskabeligt lag hos brændevinsbrænderen. Stemningen var løssluppen, og mens brændevinen gik ind, boblede kådheden. En dansk løjtnant og vejkonduktør, Theodor Carl August Bloch, en søn af den afdøde fynske biskop, Tønne Bloch, talte lidt spansk. Under sammenkomsten greb han sit gevær og satte det for brystet af en spansk officer, Don Augustin Mollon af dragonregimentet Almanza, og udbrød: "Var vi fjender, så kunne jeg nu let dræbe dig", og trykkede af! Uheldigvis var geværet ladt, og spanieren faldt død til gulvet.

 

Den dræbte blev begravet på Skt. Hans Kirkegård; om båren gik hans soldaterkammerater med brændende vokslys i hænderne, mens der blev spillet sørgemusik. Den ulykkelige løjtnant, der blev dømt for uagtsomt manddrab, blev af den militære ret idømt en bøde på 40 lod sølv og kunne fortsætte sin karriere.

 

Episoden var langtfra den eneste, der fik dødelig udgang under de udenlandske troppers ophold på Fyn – og graven ved Skt. Hans Kirke kan faktisk lige så godt have rummet en ukendt underofficer, der omkom efter et slagsmål med en lille gruppe franske soldater allerede i april 1808.