Spring til indhold
Luk

Om Odense  

De Knudsenske Grunde

 

af Jørgen Thomsen

 

Ser man på de flotteste kort over Odense, der vist nogen sinde er produceret - Generalstabens kort over byen i tiden omkring 1904 - falder det straks i øjnene, at der var ledig jord i overkommelig afstand fra bymidten, hvor Munkebjergkvarteret i dag ligger. Opfatter man byen som en lagkage med Flakhaven som centrum, var der ligesom en bid af kagen, der manglede at blive inddraget i byudviklingen.

 

Hjallesevej 1910 Hjallesevej 1942

Udsigt over De Knudsenske Grunde fra vandtårnet ved enden af Albanigade i 1910.

Udstykningen begyndte i 1926. Her ses samme sted i 1942 - meget ser anderledes ud.

 

Forklaringen var den enkle, at der på en af gårdene i Hunderup var en ejer, enkefru Knudsen, som absolut ikke havde til hensigt at udstykke sin jord, og som økonomisk heller ikke var tvunget til det. Det er med andre ord det nuværende Hotel Knudsens Gaard, der er tale om. Fru Knudsen havde kun ét barn, sønnen Niels Marius (1877-1969), der i 1901 blev uddannet som teknikumingeniør i Neustadt i Mecklenburg - før den slags uddannelse kunne tages i Danmark. Efter endt uddannelse flyttede han til København, hvor han i nogle år drev en yderst beskeden ingeniørforretning, men i øvrigt nød livet.

 

Forvaltningen af den fædrene jord blev N.M. Knudsens livsopgave, og da moderen døde i 1919, fortsatte han ufortrødent i hendes fodspor: Jorden var ikke til salg, men blev drevet med forpagter. I 1920'erne strammede staten imidlertid skatteskruen på store grundværdier, og den slags var der jo masser af i jord som Knudsens med en beliggenhed nær ved bymidten. Fra midten af 1920'erne følte N.M. Knudsen sig derfor tvunget til at indlede en udstykning, og på 20-25 år opstod et helt nyt kvarter på de 100 tønder land, der havde hørt til gården. I daglig tale gik disse grunde gerne under betegnelsen De Knudsenske Grunde, men betegnelsen dækker faktisk også de grunde, som blev udstykket gennem et selskab, A/S De Knudsenske Grunde, oprettet i 1936 og ejet af Knudsen i samråd med et par rådgivere. Dette selskab købte i årenes løb en række arealer, blandt andet fra Kragsbjerggården og syd for Munkerisvej samt i Bolbro og udstykkede hele herligheden.

 

I 1936 oprettede den barnløse N.M. Knudsen, der efter moderens død reelt ikke drev noget erhverv, en fond, Ingeniør N.M. Knudsens Fond, med en kapital på 1 million kr. - et dengang ufatteligt stort beløb. Fonden har siden uddelt milde gaver til en lang række formål, primært i det fynske.

 

Ikke desto mindre var der rigeligt med penge til overs til, at ingeniøren kunne leve et liv, som mange måtte misunde, og som blandt andet omfattede mindst 50 udlandsrejser i årene 1920-57 - også til dengang fjerne rejsemål som Mexico, USA, Syrien, Palæstina og Ægypten. Når ingeniøren var hjemme i Danmark, rejste han ofte til Odense, hvor han lagde stor vægt på at sikre, at det kvarter, som blev rejst på den fædrene jord, kom til at se ordentligt ud. Stadsingeniør H.V. Rygner fik ligefrem et mindre honorar af Knudsen pr. grund for at censurere facadetegningerne, når nye huse skulle opføres i kvarteret.

 

Selv fotograferede Knudsen ofte i kvarteret, efterhånden som det voksede op - og en stor del af dette billedmateriale befinder sig i dag på Stadsarkivet.