Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Assistenskirkegårdens tyske grave

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

I takt med, at krigslykken vendte på den europæiske skueplads under 2. verdenskrig, stod det den lokale kirkegårdsledelse klart, at der en dag kunne blive stillet krav om gravplads til tyske soldater. I de første år af krigen havde en række allierede flyvere fundet deres sidste hvilested på Assistenskirkegården, når de var styrtet ned over det fynske område. Men som situationen spidsede til, viste det sig at være heldigt, at man havde et stykke kirkegårdsjord også til tyske soldater – det område, der i fagsproget kaldes litra BP (man kan orientere sig på kort, der er opstillet forskellige steder på kirkegården).

 

I det yderste sydvestlige hjørne af Assistenskirkegården findes de tyske "krigergrave", dvs. grave for tyske soldater og tyske flygtninge, der døde i Danmark i de sidste måneder af krigen og i årene lige efter. Casper Vett fot.

 

Den 7. marts 1945 blev de første tyske soldater begravet her, utvivlsomt fordi man ikke længere havde mulighed for at føre deres jordiske rester sikkert tilbage til deres hjemegn. Begravelserne af de tyske soldater fortsatte i de følgende måneder, men da besættelsesmagten forlod Danmark umiddelbart efter befrielsen i maj 1945, skulle man tro, at det også var slut med begravelserne på dette stykke af kirkegården. 

 

Det var det imidlertid langtfra. I løbet af vinteren og foråret 1945 kom der hen ved en kvart million tyske flygtninge til Danmark. Mange af dem kom også til Fyn, og de sidste tyske flygtninge kom først hjem fra deres indkvarteringssteder (efter befrielsen egentlige flygtningelejre) i 1949. En lang række flygtninge døde i Danmark, og på Assistenskirkegården fandt den sidste begravelse af en flygtning sted i januar 1947. Hertil kommer, at både for soldaternes vedkommende og for flygtningenes er der senere flyttet begravelser fra andre danske kirkegårde hertil.

 

Oprindeligt var her på knap to år begravet 179 soldater og 206 flygtninge, men da flytningerne havde fundet sted, kom området til at rumme begravelser for hele 263 soldater og 356 flygtninge.

 

Da soldater og flygtninge i sin tid blev begravet her, var der ikke råd til særligt prydede grave. Der var rejst enkle trækors – f.eks. lavet af træet fra gamle kasser – og i en periode var de fjernet. I 1957 rejste det kommunale kirkegårdsudvalg et enkelt og stort trækors som fællesmonument, og senere er der fra tysk side rejst en lang række granitkors på gravene på denne del af kirkegården. Det var den tyske humanitære organisation, Volksbund Deutsche Kriegsgräberfürsorge, der rejste korsene, og det er den, der nu står for vedligeholdelsen af området.