Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Professor Labri 

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær 

 

Denne professor var ingen normal videnskabsmand, så langtfra, og på hans dørskilt i Skt. Knuds Gade stod der vist også blot ”Labri, professor i moderne salonmagi”, så varedeklarationen var tydelig. 

 

Professor Labri ca. 1930

  

Professor Labri i stiveste puds på Sortebrødre Torv i Odense - i forbindelse med et Skt. Knuds Marked, formentlig omkring 1930.

 

Professor Labri, hvis borgerlige navn var Johannes Marius Dines Petersen, kom til verden i Nyborg i 1863 og hører hjemme i en tid før fjernsynet, radioen og højttalerne. Han levede af at være markedsgøgler og turnerede i mange år rundt til de forskellige markeder og blev landskendt for sine vrøvlemonologer.

 

Han havde oprindeligt været i skomagerlære i Nyborg, men rutinearbejde var næppe hans stærke side. Hans læremester var efter sigende heller ikke specielt imponeret over hans færdigheder på værkstedet, og da han havde debuteret i hjembyen som den ”skøre” skomagerlærling med tilnavnet Skræp Marius efter en tryllekunsters afbud, var hans skæbne beseglet. 

 

Labri tjente sig op fra bunden, først i andre gøgleres cirkus og siden som selvstændig, hvor han gerne optrådte i en sort diplomatfrakke og med silkehat, der stod i skærende modstrid med det vrøvl, han serverede, og de letbenede tricks, han lod folk betale for at overvære. Hans fistelstemme var karakteristisk, og han blev en myte, mens han levede. Når han kom til en ny by, var rygtet løbet i forvejen, og professoren tog gerne folk ved næsen endnu en gang – ligesom sidste år og året før. Tilhørerne bar over med ham, sikkert ofte fordi de ikke ville indrømme, at de var taget ved næsen og gerne så andre begå samme fejl.

 

Fra omkring 1900 boede han først i Skibhuskvarteret og siden i Skt. Knuds Gade, men livet som omrejsende gøgler var langtfra nogen guldgrube. Hans årsindkomst lå i 1920’erne efter skattevæsenets oplysninger på 7-800 kr., når det gik højt – og dermed tydeligt under, hvad en arbejdsmand tjente. Om vinteren, hvor der ikke var markedsdage, solgte han små foldere om sit liv og religiøse skrifter for at ernære sig. Professoren ligger begravet på Assistenskirkegårdens nye afdeling, sydvest for kirkegårdskapellet, hvor hans gravsten, der er betalt af danske markedsrejsende, nu er fredet.

 

Professor Labri, der gennem mange år optrådte som gøglernes ukronede konge, har blandt andet beriget vort sprog med udtryk som ”Frikadellens flugt over plankeværket” og myten om Vorbasse Krigshavn. I Vorbasse ligger der et skib med hans navn i byens gadekær, og der er rejst en skulptur for ham – med fuld ret, for det var ham, der gjorde navnet Vorbasse Krigshavn landskendt.