Spring til indhold
Luk

Om Odense 

P.A. Kruuse

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær 

 

Forretningen P.A. Kruuse blev i første omgang indrettet, hvor Danske Bank nu har til huse på Flakhaven. Det skete i 1896, hvor Peder Abraham Kruuse (1870-1940) overtog en tidligere materialhandel og straks gav den sit navn. Han var vokset op på Sjælland, men havde som ung farmaceut ikke tid til at vente på et af de eftertragtede apoteksprivilegier og kastede sig i stedet hovedkuls ind i handelslivet.

 

P.A. Kruuse, der i mere end en menneskealder havde materialhandel på Flakhaven, og som var en farverig personlighed.

P.A. Kruuses forretning på Flakhaven, fotograferet i 1946.

 

P.A. Kruuse var stærkt politisk interesseret, og han var med et par pauser medlem af Odense Byråd i 16 år, spredt over tre perioder. Han var med til at stifte Det radikale Venstre i 1905, men langtfra nogen partisoldat, og selv om partiet vist egentligt prædikede tolerance og havde frisind på sit program, var det ikke nødvendigvis, hvad der blev doceret for de fem børn i Kruuses hjem på Hunderupvej, hvor han boede de sidste godt 30 år af sit liv. Her var det snarere Kruuses hastige og skarpe domme, der kom til at præge børnenes erindringer om barndomshjemmet, som man f.eks. kan læse om det i sønnen Jens Kruuses uhøjtidelige erindringsbog, "Min lykkelige barndom". Faderen fortalte også stolt om de to gange, han havde sagt nej til at blive ridder af Dannebrog, men ærgrede sig vist inderst inde over, at man ikke kunne gå med et mærke, der viste, at man havde sagt nej tak.

 

Præster, militære og konservative var nogle af de grupper af folk, børnene lærte ikke at skulle regne for noget - og alligevel var Kruuse midt i etatsrådernes by i en lang årrække formand for noget så konservativt som Fyens Stifts Læseforening på Albani Torv - datidens lejebibliotek og et samlingssted for byens overklasse. Han var også med til at grundlægge byens første Rotary-klub og i en perioden med i ledelsen af skyttelauget. Det var her, han en gang lod selveste fabrikant Thomas B. Thrige vente med ordene: ”Sådan en smededreng kan vel vente, for fanden!”

 

I det hele taget var han udstyret med både temperament og selvtillid. Det sidste i en grad, så sønnen Jens ligefrem i sine erindringer med slet skjult sarkasme omtaler faderen som "Vorherres sikre overmand". Og temperamentet ramte fra tid til anden også de ansatte i forretningen. Hvis de f.eks. dristede sig til at sige: ”Ja, jeg tror nok” - blev de omgående hevet i kraven og trukket hen til vinduet over mod domkirken. Kruuse gav så besked i utvetydige vendinger: ”Der kan du gå over og tro ... men her skal du fanden gale mig vide!

 

Forretningen på Flakhaven var ualmindelig velassorteret og førte alt lige fra de fineste Bourgognevine til chokolade af egen fabrikation, fra varmedunke til livseliksir og fra kopattesalve til kølervæske. Forretningen måtte dog melde hus forbi, da en kunde i Politikens rubrik At Tænke Sig havde læst, at nudisme skulle være et virksomt middel mod møl og kom ind i butikken med en seddel, hvorpå der stod: "For 25 øre nudisme".

 

Forretningen flyttede siden til Torvegade, men overlevede kun der få år, før den måtte lukke i slutningen af 1960'erne.

 

Læs mere

Jørgen Thomsens artikel i Odensebogen 2003