Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Marie Jørgensen

 

af Holger Dyrbye og Claus Thøgersen

 

Marie Jørgensen (1846-1920) blev født ind i skoleverdenen, idet faderen var lærer på Skalbjerg Skole på Fyn. Familien flyttede senere til Baaring på Vestfyn, hvor hun tilbragte det meste af barndommen. Hjemmet var meget kulturelt og litterært interesseret og dybt præget af tidens frihedsånd. Det var derfor ikke helt uventet, at den begavede Marie fik en boglig uddannelse. Hun blev optaget på N. Zahles Skole i København, hvor hun afsluttede sin læreruddannelse i 1873.

 

Drenge i Marie Jørgensens Skole ca. 1930 Marie Jørgensens Skole 1965

Drenge på Marie Jørgensens Skole ca. 1930.

Skolen fotograferet fra "Tiger Sko" i 1965.

 

Som nyuddannet fik Marie Jørgensen helt efter tidens sædvane beskæftigelse som huslærerinde. I 1878 rejste hun til Odense, hvor hun kom til at undervise på Julie Heins' skole.

 

Byen havde dengang adskillige privatskoler, og konkurrencen var hård. Efter et første fejlslagent forsøg på at oprette en ny pigeskole, annoncerede Marie Jørgensen i løbet af sommeren 1879 efter voksne piger til privatundervisning. Der var tale om en højskoleagtig undervisning, der ikke i første omgang skulle føre til nogen eksamen. Den 1. september startede hun skolen med i alt 11 elever. Undervisningen blev bl.a. brugt som forberedelse til lærerindeeksamen.

 

Marie Jørgensen var stærkt engageret i ønsket om at give kvinderne mulighed for uddannelse. I 1884 oprettede hun Realskolen for unge piger, og samtidig begyndte hun at undervise børn helt ned til 5 års alderen.

I 1885 førte Marie Jørgensen de første piger til præliminæreksamen. Det skete som privatister på latinskolen. Året efter lykkedes det hende at få tilladelse til, som den første pigeskole i provinsen, at afholde præliminæreksamen.

 

Hendes skole, der henvendte sig til børn af den bedrestillede middelklasse, voksede hurtigt og skiftede flere gange adresse, før det i 1893 blev muligt for Marie Jørgensen at opføre egen skolebygning på Skt. Hans Plads. Her blev der også indrettet faciliteter, så skolen kunne benyttes som kostskole for elever fra andre egne af landet.

 

Marie Jørgensen lagde al sin store arbejdskraft i skolens vækst. I 1895 oprettede hun studenterkursus og en egentlig drengeafdeling. Hun havde næsten konstant økonomiske problemer, og drengeskolen blev sandsynligvis oprettet i et forsøg på at bedre økonomien. Skolen blev dog aldrig den samme succes som pigeskolen, og den frasolgtes igen i 1914.

 

Marie Jørgensens ekspansive linje betød, at skolen til stadighed optog flere elever. Hun overtog således et par af byens øvrige pigeskoler. Kørt før hendes død i 1920 var pigeskolen nået op over 300 elever.

 

Hun selv forblev ugift, og skolen erstattede for hende i vid udstrækning en familie. Hun forsøgte således at skabe en familiær ramme omkring kostskoleeleverne, og hun fik da også kælenavnet "moster" blandt eleverne.
Marie Jørgensens elever, der kaldtes "mariehøns", omtalte hende med både hengivenhed og frygt. En elev beskrev hende således: "Som institutionsbestyrerinde vist tidstypisk for kvindelige pionerer: streng og fjern, stilig og korrekt".

 

Hun underviste selv i flere fag og var specielt begejstret for litteratur. I 1882 udgav hun en kirkelig læsebog til skolebrug, men hendes store betydning lå først og fremmest i funktionen som skoleleder. Hun præsterede trods de vanskeligheder, der var for en kvinde på den post i slutningen af 1800-tallet, at gøre skolen til en af Odenses største og mest ansete privatskoler.

 

Marie Jørgensens skole bærer stadig stifterens navn. Den har ca. 400 elever, og fra oprettelsen af den selvejende institution Marie Jørgensens Skoler i 1965 har der igen været elever af begge køn på skolen.

 

Læs mere

Kilder:

Ida Jespersen: Marie Jørgensen og hendes skole. 1954.

C.J. Lehn (red.): Marie Jørgensens pigeskole. 1929. Bog og naal.

Nordisk tidsskrift for kvindelig opdragelse og undervisning. nr. 3. 1920 s. 41-43.

Viggo Bach: Marie Jørgensens Skole 100 år. Odense 1979.