Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Jack Johnson

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Da præsten i 1924 holdt ham over dåben, fik han navnet Jack Johnsen, men senere valgte han at kalde sig Johnson. Han var inspireret af den amerikanske verdensmester i sværvægtsboksning Jack Johnson (1878-1946). Men på trods af navnet, så var odenseanske Jack Johnson pæredansk.

 

Jack Johnson 1969 Jack Johnsons OB-hold i Munke Mose, 1960'erne

Jack Johnson 1969.

Jack Johnson (stående yderst t.v.) som OB-træner på banen ved Munke Mose i 1960'erne.

 

Jack Johnson mistede allerede som lille begge sine forældre og voksede op på børnehjem. Som syv-årig begyndte han at spille fodbold, og siden kom hele hans liv til at stå i fodboldens tegn. Som 17-årig debuterede han på B 1909's førstehold, og når han senere i livet blev spurgt om karrierens højdepunkt, lød svaret uden tøven: ”Da jeg som 17-årig blev udtaget til B 1909's førstehold”! Som 27-årig fik han plads på A-landsholdet sammen med blandt andet Knud Lundberg. Det var i 1951, og det blev til yderligere tre A-landskampe (foruden tre B-landskampe).

 

Som aktiv blev Johnson kendt som en fighter af Guds nåde. En rigtig jernmand, som man kunne slå sig på. Og så havde han et voldsomt temperament. Han var en meget alsidig spiller, men ville helst selv spille i angrebet. Han gjorde dog mest gavn som højre half, hvor han bedre kunne udnytte sit store løbepensum og sine benhårde tacklinger. Han var let genkendelig på lang afstand med sit kridhvide, bølgede hår. Han blev da også kaldt ”den lyse”. Han blev B1909's første A-landsholdsspiller. I midten af 1950’erne blev det til en afstikker til skotske Dundee United, før han vente tilbage til nierne, hvor han spillede, indtil støvlerne blev lagt på hylden, da han var 36.

 

Johnson kastede sin nu over trænergerningen, og det blev en meget lang karriere, der bragt ham vidt omkring. Han var træner for B1913, OB, Svendborg, Kolding og B1909 og for klubber i Norge, Skotland, Island, Færøerne, Bahrain og Kenya. Sportslig succes klæbede gerne til Johnson, og han høstede blandt andet stor succes hos B1913, hvor han var i to omgange (1959-1967 og 1972-1973). I Johnson-tiden vandt ”de blå” to gange sølv, en gang bronze og blev pokalvinder i 1963.

 

I 1971 overtog Jack Johnson og hustruen Inger Mariahjemmet i Hjallese og indrettede det til motionscenter – Jack Johnson-Instituttet. I 1983 overtog Inger alene driften af Johnson Instituttet, mens Jack Johnson efter en omtumlet karriere i Danmark flyttede til Kenya, hvor han i 1987 fik tilbudt et trænerjob. Johnson brændte de hjemlige broer.

 

Som træner var han ikke mindre ”glødende” end som spiller, og hans voldsomme temperament gav til tider problemer og skabte ham flere uvenner end venner. Det var en af årsagerne til, at han midt i 1980'erne vendte Danmark ryggen. Selv sagde han blot, at han ikke troede, at han var sat på jorden for at være populær. Den gamle hæderkronede træner endte som bedemand i Nairobi, før han vendte hjem til Danmark som en fattig, skuffet og vred mand.

 

Den fynske fodboldlegende døde den 24. april 2002 på plejehjemmet Betalia på Frederiksberg, 77 år gammel.

Læs mere

Hansen, Mogens 
B1909 - historien gennem 100 år frem til FC Fyn. Odense - Mogens Hansen, 2009

Wøllekær, Johnny
Odense i bevægelse - strejftog i byens idrætshistorie. Byhistorisk Udvalg og SIKO, 2001