Spring til indhold
Luk

 Om Odense 

H.P. Carlsen

 

af Johnny Wøllekær

 

Kunstmaleren H.P. Carlsen var en uforbederlig drukkenbolt med uroligt vagabondblod i årerne. Han røg ustandseligt ud og ind af de sociale institutioner. Og hver gang blev regningen sendt til hjemkommunen. 

 

H.P. Carlsen i sin celle

H.P. Carlsen

H.P. Carlsen i sin celle.

 

H.P. Carlsen ca. 1945.

 

Hans Peter Carlsen blev født i 1855 på Højbjergvej 155 i Ubberud. Faderen var husmand, træskomand og tækkemand, og barndomshjemmet var meget fattigt. Om vinteren gik faderen på skovarbejde, og det fortælles, at drengen kom med, og at han der fik brændevin sammen med de andre voksne for at holde varmen - måske blev grunden til hans senere ulykke lagt her.

 

Som ung kom husmandssønnen i malerlære i Otterup, men talentet rakte længere end til almindeligt malerarbejde. Så i 1876 kom han ind på det eftertragtede kunstakademi i København.

 

Mødet med storbyen blev dog skæbnesvangert. Rundet af små kår måtte han om sommeren arbejde hos en malermester, og det var svært at få pengene til at slå til. I København delte H.P. Carlsen en overgang et tagkammer med studiekammeraten L.A. Ring. Senere, når der blev fortalt om makkerskabet, blev det til, at de også delte bukser - dvs. når den ene gik ud, måtte den anden blive hjemme.

 

I hovedstaden fik H.P. Carlsen smag for bylivets behageligheder, og navnlig forelskede han sig i bohèmelivet på de små cafeer, hvor der blev klinket flittigt med flaskerne. I 1879 forlod han akademiet uden afgangseksamen, og han var nu henvist til fattighjælp. H.P. Carlsen blev sendt tilbage til Ubberud, der havde forsørgelsespligten, og i 1892 blev han anbragt på fællesarbejdsanstalten i Odense. På anstalten blev fangerne sat til at folde og lime papirsposer og slå skærver, men Carlsen fik også mulighed for at udfolde sit kunstneriske talent. Han fik noget indpakningspapir, som han behandlede med limfarve, så det kunne bruges som lærred eller tegnepapir. Det blev til stribevis af kultegninger - navnlig landskabsbilleder. Tegninger, som blev solgt uden for anstalten, så Carlsen kunne få skrabet lidt håndører sammen til at "slukke tørsten" med. Så snart dagene blev lysere og længere, og Carlsen havde lidt penge på lommen, blev han lukket ud af fællesarbejdsanstalten. Og hver gang kom han tilbage igen, når det satte ind med nattefrost og mørke - og når pengene var drukket op. Ubberud betalte hver gang hjemrejsen, og hver gang røg han atter på fællesarbejdsanstalten.

 

Som årene gik, blev opholdet på anstalten mere og mere permanent. Gennem det meste af sit voksne liv sad han bag tremmer og tykke mure. Selv en pengeindsamling og en kortvarig berømmelse i 1936, hvor kronprinsen talte anerkendende om H.P. Carlsens kunstværker, fik ham ikke ud.

 

Den aldrende H.P. Carlsen kom først ud, da Odense Tvangsarbejdsanstalt lukkede i 1949. Da var han midt i halvfemserne og blev flyttet til Odenses kommunale plejehjem i Albanigade. Den 10. juli 1950 døde H.P. Carlsen.

 

Læs mere

Kilde: Anders Myrtue m.fl.: Korup og Ubberud. To sogne før og nu. Byhistorisk Udvalg, Odense 2003.