Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Hans Mule 

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær 

 

Arkitekt Bent Helweg-Møller foreslog ved udvidelsen af rådhuset i 1950’erne, at kendte personer, der havde gjort en betydelig indsats i byen, eller som stammede herfra, skulle hædres med mindeplader på en væg i den nye rådhushal. Forslaget blev hurtigt accepteret af byggeudvalget, og den daværende museumsdirektør, Svend Larsen, blev bedt om at komme med forslag til navne. 25 personer blev ved den lejlighed hædret, deriblandt storkøbmanden Hans Mule, der døde i 1602. Forud for Odenses byjubilæum i 1988 blev det besluttet at hænge yderligere mindeplader op, og samtidig blev mindepladen for Hans Mule pillet ned. Men hvorfor nu det?

   

Kobberstik af Hans Mules mindesten

  

Kobberstik af mindestenen over Hans Mule og hustruen Mette Kotte. Stikket er udført ca. 1680 af Jacob Jacobsen Bircherod.

 

 

Hans Mule var som nævnt storkøbmand. Han var søn af en borgmester i byen, af adelsslægt, og da han udvalgte sin hustru, faldt valget på Mette Kotte, der ligeledes tilhørte byadelen – hendes far havde været rådmand i Odense. Hans Mule selv drev forretning i den store stil, og han var sidst i 1500-tallet en af byens rigeste mænd. Det er sagt om ham, at hans svulmende selvfølelse var parret med en stridbar natur, og da han i 1561 kom for skade at slå en medborger ihjel, lykkedes det ham kun at sno sig ud af kniben ved at betale de efterladte en betydelig sum – så var vejen banet for kongelig benådning.
 
”Det må have været en dybt humoristisk sjæl, der i sin tid har foreslået hans mindeplade ophængt netop på rådhuset”. Sådan skrev senere historieprofessor Knud J.V. Jespersen i midten af 1980’erne, da overvejelserne om nye navne foregik. Han tænkte hermed på, at Hans Mule ud over det nævnte drab havde et utal af retssager med sin samtids borgmestre og rådmænd på samvittigheden. Så der var så rigelig grund til at pille tavlen ned.

 

Da beslutningen om de nye tavler blev offentliggjort, hæftede pressen sig – måske ikke så underligt – først og fremmest ved den tavle, der nu var pillet ned – altså Hans Mules. Og da viste det sig, at historikerne endnu en gang ikke havde taget alt i betragtning. Rigtig mange viste sig nemlig at kunne føre deres slægt tilbage til Hans Mule, og på Odense Rådhus fik man breve helt fra Texas fra nogle af Hans Mules slægtninge. De klagede over den uret, de mente var begået mod deres forfader. Svaret til dem var det enkle, at nu var mindepladen afleveret til Odense Bys Museer, så der ville de kunne finde den i fremtiden.

 

Tilbage står, at Odense Politigård ligger i Hans Mules Gade – altså i en gade, der er opkaldt efter en drabsmand!