Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Christian IIs grav

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Det mest pragtfulde stykke kunsthåndværk, vi har bevaret i Odense fra middelalderen, er ubetinget Claus Bergs altertavle i domkirken. Den er lavet i årene omkring 1520, da kong Hans’ dronning, Christine, boede i byen, og på fodstykket ser man en del af den kongelige familie omkring en Kristusfigur. Til højre ses dronningen selv sammen med andre kvindelige medlemmer af slægten, og på venstre side ses forrest dronningens afdøde ægtefælle, kong Hans, og dernæst deres søn, kong Christian 2., samt andre mandlige medlemmer af slægten.

 

Christian 2. på Claus Bergs altertavle Christian 2s gravsten i Odense Domkirke

På fodstykket af Claus Bergs altertavle i Odense Domkirke ses Christian II som nr. 2 fra højre bag faderen, kong Hans. Claus Thøgersen fot.

Man skulle ikke tro det, men dette billede er taget på en solbeskinnet sommerdag i 2014. Kongens ru og slidte gravsten er forvist til det mørkeste hjørne af domkirkens krypt. Teksten lyder: "CHRISTIERN DANMARKS SUERIGES NORGES VENDES OG GOTES KONNING". Claus Thøgersen fot.

 

Altertavlen blev oprindelig skabt til den nu for længst nedrevne Gråbrødre Kirke, der lå, hvor Gråbrødre Plads i dag ligger. Og det var øjensynligt dronning Christine selv, der under sit ophold i Odense fra 1504 (til sin død i 1521) fik ideen til at indrette sin egen og sin nærmeste families grave i byens Gråbrødre Kirke.

På denne tid var de første konger og dronninger blevet begravet i Roskilde Domkirke, og dronning Christines beslutning vakte da også modstand i Roskilde, hvis biskop og domkapitel få år senere forgæves klagede over beslutningen. De vidste – ligesom dronning Christine – hvad kongebegravelser betød, men dronningens beslutning blev gennemført, og i årene fra 1511 blev først hendes søn, prins Frans, og derefter kong Hans samt dronning Christine gravlagt på nogle af de fineste steder i Gråbrødre Kirke, nemlig i koret.

Da Christian 2. mange år senere skulle i graven, havde Danmark været igennem reformationen, og kongen var selv kort efter moderens død stødt fra tronen og havde henslæbt årtier i fangenskab, først på Sønderborg Slot og derefter på slottet i Kalundborg. Men da han døde i 1559, var ”efterspørgslen” efter ham i Roskilde nok til at overse. Hans jordiske rester blev da også – som forudset i hvert fald siden 1521 – ført til Odense, hvor han blev begravet foran højalteret i Gråbrødre Kirke. Hans egen og familiens velvilje over for gråbrødrene har formentlig også ligget bag beslutningen om at lade ham hvile blandt sine forældre.

Da Gråbrødre Kirke i begyndelsen af 1800-årene blev dømt til nedrivning, undersøgte man de kongelige begravelser foran højalteret, og i februar 1805 blev de jordiske rester af kong Hans, dronning Christine, Christian 2. og prins Frans overført til domkirken. Nogle år senere fulgte også en mindeplade for prins Frans og det store kalkstensepitafium for kong Hans og dronning Christine, der endnu findes i domkirkens krypt.

Læs mere

 

Artikel om Christian II på Danmarkshistorien.dk