Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Byrådets første kvinder

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær 

 

Demokratiet blev gradvist indført i løbet af 1800-tallet. Ved grundloven af 1849 fik en række samfundsgrupper stemmeret til Folketinget, men det var langtfra alle der kunne stemme.

 

Sophie Jørgensen Kathrine Jensen

Sophie Jørgensen sad i byrådet 1909-1929.

Kathrine Jensen sad i byrådet 1909-1913 og 1917-1925.

 

De, der ikke havde stemmeret, blev kaldt de 5 F'er: Fruentimmere, folkehold, forbrydere, fjolser og fattige. Fra 1880’erne begyndte debatten om kvindernes valgret for alvor, og den blev især ført i såkaldte kvindeforeninger. Her i byen blev Kvindesamfundet for Odense og Omegn stiftet i 1890 med det formål at forbedre kvindens stilling i samfundet, og herunder også at opnå retten til at stemme.

 

I 1903 fik danske kvinder valgret til menighedsrådene, men der skulle gå nogle år endnu, før kvinder opnåede almindelig valgret på lige fod med mænd. Den 20. april 1908 blev den kommunale valglov imidlertid ændret, så kvinder fik adgang til at deltage i lokalvalg. Kvinderne fik samme valgret og valgbarhed som mænd. Enhver kvinde (og mand) over 25 år kunne nu stemme til byrådet, hvis de blot havde bopæl i kommunen og havde betalt deres skat. Hvis en kvinde var gift, kunne hun dog kun stemme, når hendes mand havde betalt skat!

 

Den nyvundne stemmeret blev første gang brugt, da der den 12. marts 1909 var kommunevalg. Odense havde i alt 6.181 kvindelige vælgere og af dem var der 4.358, som afgav deres stemme (det svarede til en stemmeprocent på 70,5 %, hvilket var noget lavere end mændenes, men lidt højere end landsgennemsnittet). I hele landet var der i alt 127 kvinder, som blev valgt ind i kommunalbestyrelser, og de første kvinder fik tilsammen lidt over 1 % af pladserne. I Odense var kvinderne dog bedre stillet, da både Højre (de konservative) og Socialdemokratiet hver fik indvalgt en kvinde ved 1909-valget, så to af byrådets i alt 19 pladser var besat af kvinder. Lærerinde, frøken Kathrine Jensen blev valgt på den socialdemokratiske liste, mens fru Sophie Jørgensen kom ind på den konservative liste.

 

Kathrine Jensen var godt 40 år gammel, da hun første gang blev valgt. Hun havde siden 1901 været fastansat lærerinde på Vestre Pigeborgerskole. Ved valget i 1913 blev hun ikke genvalgt, men fik ”comeback” i 1917. Den konservative Fyens Stiftstidende skrev i den forbindelse, at hendes tale var noget ”indbidt-energisk”, som tydede på, at hun ikke havde gennemtænkt en sag, før hun tog ordet. Kathrine Jensen sad i byrådet frem til 1925. Byrådets anden kvinde, Sophie Jørgensen (født Hempel), var gift med kaptajn Eigil Jørgensen, og hun havde sæde i byrådet indtil 1929. Ved valget i 1925 fik hun – og de andre kvindelige kandidater fra de konservative – følgende anbefaling fra Fyens Stiftstidende: ”Kvinder har en mission også som valgte. Forsorg for børn og gamle, værgerådssager, skoler, sygehuse er felter, hvor kvindens særlige instinkt og evner gør hende særligt kvalificeret”. Med sådan en anbefaling var det ikke overraskende, at byrådets to første kvinder blev placeret i udvalg, der arbejdede med sociale og uddannelsesmæssige spørgsmål, mens de tekniske eller økonomiske udvalg var forbeholdt mændene!

 

Kvinderne fik først med den nye grundlov 5. juni 1915 valgret til Rigsdagens to ting, og i 1918 blev de første fire kvinder indvalgt i Folketinget.