Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Blyant Louis 

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær 

 

Blyant Louis hed – vist nok - egentlig Louis Arvid Visborg Rasmussen og blev født i Odense i 1920. Da Fyens Stiftstidende i 2004 samlede materiale om byens originaler, var der flere, der huskede ham.

   

Flakhaven 1959

  

Blyant Louis holdt gerne til på Flakhaven, hvor han holdt øje med bussernes afgang. Her et foto med busser på Flakhaven i 1959. Stadsarkivet har desværre ikke et foto af Blyant Louis, men har du ét, så vil arkivet meget gerne låne det.

 

 

Erik Martensen har beskrevet Blyant Louis som en stor godmodig fyr med et fjernt blik, som havde fundet trøst i en Viking blyant, som han rullede med begge hænder foran munden, mens han samtidig sagde ”pruh-pruh” ligesom en hest.
 
På det tidspunkt var Flakhaven en central busholdeplads. For at sikre sig at busserne kørte fra Flakhaven til tiden, var der ansat en trafikkontrollør. Han gik gerne med en gul blyant og pegede på den chauffør, der nu skulle køre. Hvis chaufføren var for længe om det, fulgte kontrolløren efter ham, mens han viftede med sin gule blyant og sagde motorlyde, så chaufføren satte farten op. Den situation havde Louis set masser af gange, og det var sikkert forklaringen på hans optræden. Han var kort sagt en god imitator. Om aftenen kom hans far vist og hentede ham.

 

Han var formentlig sent udviklet, men boede hos sine forældre i Klaregade og havde derfor ikke langt til midtbyen. Blyant Louis – som andre kaldte Karl Hest - gik ofte i byen med sin gamle, stilfærdige mor under armen. Når han var alene, kunne han godt pludselig finde på at sige som en hest og løbe, for så at standse op igen og helt stakåndet rulle med blyanten.

 

Det fortælles om ham, at folk yndede at give Louis svære regnestykker, som de i forvejen omhyggeligt havde regnet ud. Louis tyggede kort på spørgsmålet, rullede blyanten et par gange og gav så det rigtige svar. Bare sådan uden videre.

 

Andre har sat spørgsmålstegn ved hans matematiske evner, men Blyant Louis mestrede evighedskalenderen. Det hed sig, at Louis kunne regne ud, hvad dag man var født, når man blot nævnte år og dato. Når han regnede, stod han med blyanten vandret, kiggede forelsket på én og sagde hele tiden som en hest.

 

Knud Toft, der kendte Louis flygtigt, har fortalt: ” En af mine venner havde således tilbragt timer med at regne ud, på hvilken ugedag han fyldte rundt. Det var en onsdag. Han stillede Louis det samme spørgsmål, og svaret faldt prompte: På en lørdag! Min ven frydede sig, for nu var Louis afsløret, indtil Louis tørt bemærkede: ”Du har vist glemt skudårene”.