Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Aksel Larsen

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Aksel Larsen var fynbo af fødsel. Han kom til verden den 5. august 1897, mens forældrene boede i Brændekilde. Barndomskårene var fattig. Hans far Lars Larsen (1869-1948) slog sig igennem som træskomand, men konkurrence fra industrien var benhård og til sidst måtte familien give fortabt og rykke teltpælene til Odense. Aksel Larsens far blev arbejdsmand, men lønnen var beskeden og børneflokken stor.

 

Aksel Larsen 1945 Aksel Larsen 1968

En storsmilende Aksel Larsen har netop forladt talerstolen på Odense Atletikstadion efter at have talt for 7.000-8.000 mennesker. Fotografiet er taget 21. juni 1945. 

Aksel Larsen var i 1968 tilbage på sin gamle skole, Mulernes Legatskole. I hans tid var skolen dog realskole og ikke gymnasium, som den blev 1962. Ved Larsens side ses gymansieleleven Anne Marie Brems.

 

Familien overlevede kun fordi moderen, Ehrengott (1873-1969), havde lidt hjemmearbejde og fordi husholdningen blev suppleret med kolonihavens produkter. Alle børnene måtte også hjælpe til. Aksel Larsen nåede at have plads som mælkedreng, keglerejser og bydreng. ”… det var svært at få alt til deres behov”, skrev Ehrengott Larsen i sine erindringer: ”og når de som mange store børn også skulle lære at udnytte tiden og ikke måtte være omkringløbende på gaden…”. Den bekymrede mor var bange for at børnene skulle blive fristet af byens mange faldgruber.

 

Familiens kloge hoved var Aksel, der i 1907 blev optaget på Mulernes Legatskole. Det var hans lærer på Vestre Skole, der anbefalede ham at tage realeksamen på mulerne. Byplads og realskole spillede dog dårligt sammen, hvor skolen forbud ham at være bud. Aksel måtte dog springe til og tage over, når hans bror Viggo var på feriekoloni. Hvad skolen ikke vidste, havde den ikke ondt af. Aksel var også selv med Opad på sommerlejr. I 1914 fik han sin realeksamen.

 

Da han var færdig med realeksamen, blev han en kort tid trafikelev ved de Sydfynske Jernbaner og flyttede hjemmefra. Men det var ikke let. Moderen fortæller om, hvordan han blev udlært som assistent, men det var en kamp for ham, at få lønnen til at slå til. Der skulle jo betales for kost og logi, og der skulle jo også være penge til tøj og andre fornødenheder. Til gengæld rejste han gratis med jernbanen. Når han havde tid mellem sine vagter, lagde vejen forbi forældrene og fik et måltid mad. Forældrene flyttede i april 1917 til Skt. Hansgade 13, og her kom han ofte forbi.

 

En tid arbejdede Aksel Larsen som bud og arbejdsmand, før han i 1918 rykkede til København. Barndomshjemmet havde været socialdemokratisk, men i 1920 sluttede Aksel Larsen sig 1920 til Danmarks kommunistiske Parti, hvor han blev meget aktiv. Et par måneder i 1925 boede den unge kommunist hos forældre i Skibhuskvarteret før han rejste til Sovjetunionen. En politisk karriere var ved at tage form, og i 1932 kom han i Folketinget. Besættelsen gav flere skrammer i lakken, og under den kolde krig og Sovjetunionens indmarch i Ungarn i 1956 kom han på kant med DKP. Det hele kulminerede i 1958, hvor han blev ekskluderet af partiet. Han var kort efter medstifter af SF.

 

Aksel Larsen døde i 1972. Selv om han ikke boede i Odense, blev han begravet på Fredens Kirkegård og der blev holdt en mindehøjtidelighed i det gamle kommunekontor på Skibhusvej.