Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Aksel Jensen

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Aksel Jensen var odenseaner af fødsel. Han blev født i 1899, og hans idrætskarriere begyndte, da han som 14-årig fik en cykel og fulgte efter en flok ”fodgængere” fra Odense Fodsportsforening (en atletikforening). Han meldte sig snart ind i foreningen, og da den gik i opløsning, skiftede den unge løber til Odense Gymnastikforening. I 1916 vandt han sit første terrænløb, og i 1919 debuterede han på maratondistancen. Herefter gik det stærkt.

 

Løb i Kochsgade ca. 1920 Aksel Jensen ved VM i marathon London 1923

Aksel Jensen (nr. 31)  fotograferet før starten på et løb i Kochsgade ca. 1920.

Aksel Jensen ved verdensmesterskabet i marathon i London 1923.

 

Forventningerne til hans deltagelse ved de olympiske lege i Antwerpen 1920 var store, men et maveonde var skyld i, at Aksel Jensen måtte udgå 5 km før mål. Den odenseanske løber deltog også ved legene i Paris 1924, hvor han ”kun” blev nr. 11, men han var - efter hvad han selv fortalte - påvirket af sin fars pludselige død, hvorefter han skulle drive familiens ligkisteforretning videre.



Aksel Jensen tilhørte i flere sæsoner den absolutte verdenselite inden for langdistanceløb og satte flere rekorder – herunder også en verdensrekord på 20 km. Der var ofte bud efter Aksel Jensen til alle mulige stævner, og han glædede gerne publikum med at stille op, og så tog han ingen hensyn til, om konkurrencen var 1.500 meter eller 40 kilometer. Det blev i alt til 169 langdistanceløb, hvoraf han vandt de 111. Aksel Jensens største internationale triumf var, da han i 1923 vandt Sporting Lifes maraton i London – der også blev regnet som det uofficielle verdensmesterskab. Hans vindertid på 2.40.47 timer var dansk rekord indtil 1946.



Efter sejren i London fik den lille fynbo en stormende velkomst i fødebyen. I sine erindringer skriver han blandt andet: ”Omsider nåede jeg Odense. Men himmel og hav, sikken en masse mennesker. Der var sort overalt, så langt man kunne se. Næppe var toget standset, og jeg havde fået kupédøren lukket op, før jeg blev løftet op på skuldre og båret gennem perronhallen, ned og op ad trapper og ud til det ventende publikum”. Hele byen var – efter sigende - på benene, og trængslen ved Statsbanegården var massiv. I guldstol og med laurbærkrans om halsen blev den spinkle OGF-løber - med kælenavnet ”Den Smilende Fynbo” - båret i triumftog gennem byens gader til de klingende toner af Sønderborg-marchen.



Odense havde givet sin verdensmester en værdig modtagelse, og det var ikke sidste gang, den spinkle snedker kastede glans over byen. Da hans private arbejde i ligkistesnedkerforretningen gav ham mindre og mindre fritid, måtte han til sidst opgive den hårde træning, og i 1927 smagte han for sidste gang sejrens sødme ved et mesterskab. Det meste tid blev nu lagt i begravelsesforretningen i Kongensgade.



Aksel Jensen kunne dog ikke slippe løbesporten helt. Efter afslutningen på karrieren var han et naturligt samlingspunkt i Odense Gymnastikforening, hvor han ofte gav vejledning under træningen, fulgte konkurrencerne tæt og var en vigtig inspirationskilde for en ny generation af løbere. Aksel Jensen døde i 1968, men Den Smilende Fynbo hædres stadig i dag med et mindeløb, der er tilegnet ham.



Læs mere

Jensen, Aksel

Femten Aar som Løber. - Gyldendal, 1928.

 

Wøllekær, Johnny

Odense i bevægelse - strejftog i byens idrætshistorie. Byhistorisk Udvalg og SIKO, 2001