Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Elektricitet i Odense 

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

På elektricitetens område var Odense i 1800-tallet en foregangsby, sådan som den havde været det med de første vand- og gasværker i 1853. Og på dette område var det ligesom på gassens et privat firma, der kom først med strømmen.

 

Nedlægning af kabler i Klaregade 1909 Det kommunale elværk 1957

Nedlægning af kabler i Klaregade 1909 i anledning af det kommunale elværks indvielse.

Det kommunale elektricitetsværk på Klosterbakken i 1957.

 

I årene omkring 1880 var glødelampen opfundet på Thomas Edisons laboratorium i New York, og kun et par år efter blev de første forsøg med anvendelse af elektriciteten til praktiske formål gjort på Albanibryggeriet. Snart fulgte andre virksomheder efter. I 1888 blev det besluttet at lave et elektrisk lysanlæg, der kunne forsyne restauranterne og dansestederne i Fruens Bøge, og allerede tre år senere - den 30. november 1891 - kunne Det danske Elektricitetskompagni åbne byens første - og Danmarks andet - elværk beregnet på offentlig forsyning. Det fik til huse i en endnu eksisterende bygning i Vindegade 10, hvor Odense Teater senere har haft smedeværksted. 

 

I de følgende år fungerede værket ikke problemfrit. Venstremanden, købmand Johannes Valeur, der var en af bagmændene, foreslog da også hurtigt, at byen i stedet skulle opføre et kommunalt elværk og overtage forsyningen, for - som han sagde - så ville den modsætning falde væk, der bestod i, at aktionærer i et privat værk ville have højt udbytte, mens forbrugerne ville have lavest mulig pris. Det var langtfra liberale tanker. Valeurs forslag vandt dog først gehør efter århundredskiftet, og i marts 1907 besluttede byrådet at anlægge et nyt kommunalt ejet elektricitetsværk på Munke Mølles grund for enden af Munkemøllestræde. Byens førende arkitekt, Niels Jacobsen, der også er ophavsmand til Fyns ForsamlingshusGrand Hotel og Odense Teater, fik til opgave at lede opførelsen, og den 15. november 1908 begyndte leverancen til forbrugerne fra det nye værk.

 

Pudsigt nok blev denne dato ikke markeret med omtale i Fyens Stiftstidende, og forklaringen er enkel. Det nye elværk var knapt færdigt, og først den 29. marts 1909 kunne værket indvies officielt. Den 12. februar 1909 blev maskinerne stoppet på det private elværk i Vindegade. I de følgende år kom der for alvor strøm på byen. Rådhuset fik f.eks. først elektrisk belysning, efter at kommunen havde fået eget elværk, og ledningsnettet, som man i første omgang havde overtaget fra det private elværk, blev nu udvidet i hastigt tempo. Elektriciteten kom snart til at revolutionere odenseanernes hverdag. 

 

Ved en indvielsesmiddag på rådhuset betegnede borgmester Dithmer det nye værk som et kosteligt værk, og han håbede, at det også hurtigt ville blive dyrebart for odenseanerne. Det håb gik uden tvivl i opfyldelse. Værket og ledningsnettet stod kommunen i knap 2 millioner kr. Med tidens alen var det derfor også kostbart, men med forfatteren A. Nordahl-Petersens ord havde byrådet "uden karrig prutten og tingen" bevilget de nødvendige midler, "og resultatet er blevet en pragtbygning, der gennem lange tider vil stå som et vidnesbyrd om nutidens borgersnille". Det var en værdig arvtager til Munke Mølle, selv om Nordahl-Petersen godt kunne se, at de store fremskridt ikke skete, uden at det også fik betydning for det historiske Odense. Med møllens flytning til havnen og bagåens opfyldning forsvandt den vaskeplads, H.C. Andersens mor havde brugt, og Bispens Lysthus måtte flyttes. Alt har en pris.