Spring til indhold
Luk

Om Odense  

Biografer i Odense

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Odense fik i 1905 sin første biograf, Det elektriske Biograf-Teater i Vestergade 40, men allerede nogle år i forvejen kunne man opleve levende billeder, når omrejsende københavnske filmforevisere lagde vejen forbi Odense.

 

Folketeateret 1966 Dirch Passer i Apollobiografen 1965

I 1966 fik Folketeatret i Ny Vestergade indført bredfilm. Fra venstre ses direktørerne Paul Petersen og Feldballe Pedersen.

Skuespilleren Dirch Passer optrådte live i Apollobiografen i Bolbro i 1965, da man ville lave lidt forhåndsreklame for filmen "Pigen og millionæren".

 

København fik sin første, permanente biograf i 1904, og Odense fulgte altså hurtigt efter. Forholdene i den odenseanske biograf var meget beskedne, og folk sad på løse bænke, der blev taget ud i gården, når der skulle gøres rent.

 

Biograf-Teatret fik i 1907 en konkurrent, da Kosmorama i Kongensgade 31A slog dørene op, og i 1908 fulgte Kinorama i Vestergade 58 efter og siden Kinografen (kaldet Uglen) i Vestergade 2. I løbet af få år havde fire biografteatre etableret sig i Odense, men selv om markedet var stort, var det mere, end byen kunne bære, og i 1911 var kun Kinografen og Kosmorama tilbage.

 

Kosmorama fortsatte uændret frem til 1925, hvor den blev revet ned for at give plads til en helt ny biograf. I 1932 skiftede den i forbindelse med en modernisering navn til Fønix, et navn der skulle signalere, at biografen havde rejst sig som en Fugl Fønix af asken.

 

Kinografen ophørte i Vestergade i 1919, da den blev erstattet af Kino-Teatret i Asylgade, som med sine 500 pladser blev byens største. Det varede dog ikke ved. I 1923 åbnede Odense Paladsteater som provinsens største biografteater. Det var Odensearkitekten Hjalmar Kjær, der havde tegnet Palads, som blev betegnet som en af de smukkeste biografer i landet. Den lukkede i 1983.

 

Gennem årene er et utal af biografer poppet op, men konkurrence om kunderne har været benhård, og mange knækkede nakken. Nogle biografer blev glemt igen lige så hurtigt, som de dukkede på – f.eks. Center Bio, der i årene 1975-84 lå i Vollsmosecentret eller Gråbrødre Biografen 1988-1992. Andre fik et længere liv. Det gjaldt Grand Teatret, som eksisterede 1958-87, og Folketeatret, der åbnede i 1948 og lukkede i 1995, da næsten alle byens biografer blev samlet i Banegårdcentret.

 

Biograferne nåede også ud til forstæderne. Skt. Hans Biograf åbnede allerede i 1925, men måtte lukke i 1964. Apollo Biografen leverede fra 1957 levende billeder til folk i Bolbro, mens Imperial i Dalum viste film fra 1969. Begge disse biografer lukkede dog i 1980'erne, og i dag er der kun få biografer tilbage i byen. Blandt dem er Cafébiografen, der slog dørene op i 1983 som en del af det nye kulturcenter, Brandts Klædefabrik, og Cinemaxx ved Rosengårdcentret.

 

Blandt dem, der ikke klarede skærene, var Cinemaxx i centrum. Det skortede ellers ikke på optimisme, da Europas største biografkæde rykkede ind i Odense, men selskabet havde forregnet sig. Biografen var overdimensioneret og stod gabende tom. Den lukkede efter blot et år.