Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Skoletandpleje i Odense 

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Velfærdsstatens udvikling i løbet af 1900-tallet er ikke kun historien om godhjertede politikere, der fra centralt hold rullede nye goder ud over befolkningen. En stor del af det piblede også frem nedefra.

 

Skoletandpleje på Paarup Skole 1968 "Taarnborg" på hjørnet af Vesterbro-Søndergade

Fra 1960'erne kom der også forebyggende tandpleje i Odenseområdet. Her har en 3. klasse på Paarup Skole i februar 1968 fået besøg af klinikchef Arne Novrup og klinikassistent Birte Nielsen, der lærer børnene at gurgle mund med et fluorskyllemiddel.

"Taarnborg" på hjørnet af Vesterbro og Søndergade. På Vesterbro 2 på 1. sal lå byens første kommunale skoletandklinik. Foto 2016.

 

Den 3. maj 1941 åbnede den første kommunale skoletandklinik i Odense på Vesterbro 2 ved hjørnet af Søndergade, og eleverne fra en 2. klasse på Åløkkeskolen blev de første, der fik undersøgt deres tænder.

 

Odense Kommune var langtfra den første til at tage den nye opgave op – tværtimod var kommunen her sakket agterud i forhold til mange andre byer i landet. I 1896 havde pioneren inden for dansk skoletandpleje, Marius Kjær, begyndt behandlinger af skolebørn i Svendborg. Det var imidlertid i stort omfang for egen regning og risiko, og først i 1907 blev der ansat en kommunal skoletandlæge i en dansk købstad. Det var Esbjerg, der gik i spidsen, og snart fulgte andre byer efter, som f.eks. Nakskov, der i 1914 fik sine skoletandklinik, også kaldet Torturkammeret. De fleste af byerne havde socialdemokratisk byrådsflertal, og i 1915 nåede ordningen f.eks. også til Aarhus og i 1923 til København.

 

I 1908 opfordrede en privat tandlæge, Henrik Stürup, Odense Byråd til tage sagen op. Han begrundede primært sit forslag med de massive problemer for børns tandhygiejne, som havde vist sig ved en stor undersøgelse i hovedstaden nogle år tidligere. Efter fire års pres lykkedes det Stürup at få et tilskud til oprettelsen af en privat klinik, men i 1920 senere måtte han opgive driften efter forgæves at have søgt om midler til en udvidelse. 

 

Spørgsmålet om en kommunal skoletandklinik kom op flere gange i de følgende år, men de skiftende konservative borgmestre prioriterede byens lave skatteprocent højere end tilbud om gratis skolelæge- og skoletandlægeordning. Først efter det politiske vagtskifte i 1937 skete der noget. På et møde den 3. februar 1941 vedtog byrådet at indføre skoletandpleje i Odense efter århusiansk mønster, sådan at alle børn fra 5 års alderen fik adgang til gratis tandpleje (indtil de fyldte 15). Børnene fra Dalum kom med det samme ind under ordningen. Det første år var det 1. og 2. klasser, der fik tilbuddet, som i de følgende år blev udvidet med én årgang ad gangen. I 1946-47 var der således mere end 10.000 elever gennem systemet.

 

I 1944 fik Skt. Hans Skole ved Skibhusvej den første lokale skoletandklinik, og i de følgende årtier blev der oprettet klinikker på næsten alle skoler. I 1950’erne døjede man længe med tandlægemangel. Forbedrede ansættelsesvilkår løste problemet, og i 1963 kunne man åbne en ny centralklinik i Albanigade 48. På den tid havde skoletandklinikkerne tilsammen 45 ansatte, og nogenlunde samtidig udvidedes ordningen med forebyggende tandpleje i form af fluorskylning. Og nu var tandregulering efterhånden også kommet på programmet. I 1980 flyttede centralklinikken til Rugårdsvej 60, og senere er en lang række af de decentrale skoletandklinikker lukket.