Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Odenses første plejehjem 

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Odense Kommunes første plejehjem - eller alderdomshjem - blev placeret på Sdr. Boulevard 23 mellem sygehuset og fodfolkskasernen og blev taget i brug midt under 1. verdenskrig, nærmere bestemt den 18. marts 1915 - og skulle blandt andet erstatte den gamle fattiggård i Vindegade. 

 

Postkort, der viser alderdomshjemmet på Sdr. Boulevard kort efter indvielsen i 1915.

Beboere i sving med hæklenåle, strikkepinde og pensler, mens fuglen Klaus kigger på. Billedet er taget i december 1963, da hjemmet havde fået tilknyttet en håndarbejdslærerinde.

 

Baggrunden for hjemmets opførelse var alderdomsforsørgelsesloven fra 1891, der skilte de gamle ud som en særlig gruppe. Tidligere havde fattighjælpen været den eneste hjælp, som det offentlige ydede til de gamle, men fattighjælp betød også, at man mistede en række rettigheder, f.eks. sin stemmeret. Synet på de ældre og den offentlige forsorg var dog i forandring. Ved indgangen til 1900-tallet var det kun få boliger, der var specielt beregnet for ældre. Odense havde en række private stiftelser for blandt andet enker, men de fleste gamle måtte regne med selv at skulle klare sig. I takt med, at ældreforsorgen blev sat i system, blev det også en samfundsopgave at huse og pleje de gamle, så de ikke længere udelukkende var henvist til familiens hjælp. I tiden fra omkring 1. verdenskrig rejste der sig derfor overalt – og altså også i Odense - alderdomshjem, hvor de gamle boede under samme tag og under omsorg fra et plejepersonale.

 

Tidsskriftet Borgeren besøgte alderdomshjemmet kort efter åbningen og bemærkede, at der ikke var noget ”anstaltsagtigt” over huset. Her kunne beboerne føle sig ”hjemme” i de små, hyggelige stuer og i de indbydende ”sladrekroge”. Om beboerne bemærkede man, at de muligvis var blevet svækket, men de havde ”gudskelov evnen til at kunne snakke, og det er ikke altid nødvendigt, at der står en lille kaffetår på bordet, for at samtalen kan komme i gang. Selv om kaffetåren så alligevel er et godt grundlag og ligesom sætter tungebåndet lidt bedre i bevægelse”. 

 

Den treetages rødstensbygning var tegnet af Odensearkitekten Alfred Petersen og var udstyret med alskens moderne bekvemmeligheder som elektricitet, wc’er og centralvarmeanlæg. Der var plads til over 100 personer i de 58 enkeltværelser og 28 dobbeltværelser (senere kom der også tresengsstuer). I kælderen var der nogle værksteder, hvor beboerne kunne slå tiden ihjel. Allerede i 1919 blev hjemmet udvidet, så der blev plads til yderligere 20 personer, og siden blev huset udvidet flere gange, så det en overgang havde plads til 220 beboere.

 

I efterkrigsårene blev der stadig flere plejehjem, men det varede længe, inden behovet var dækket. Hvor tendensen i 1950'erne og 1960'erne gik i retning af flere alderdomshjem, sadlede ældreplejen derefter om. Det gjaldt nu om at holde de ældre længst muligt i eget hjem - både for de ældres skyld og af økonomiske årsager. 

 

I 1990’erne ophørte bygningen på Sdr. Boulevard 23 med at være plejehjem og blev i stedet omdannet til plejecenter, hvor beboerne fik egne boliger. Men allerede inden årtiet var omme, var plejecentret nedlagt, da bygningen var utidssvarende.