Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Odense Symfoniorkester

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær 

 

Helt tilbage i 1600-tallet havde Odense en stadsmusikant, der typisk havde eneret på at stille med musikere til fester, bryllupper og begravelser. Musiklivet udviklede sig i de følgende århundreder i takt med borgerkulturen, men først i begyndelsen af 1900-tallet turde folk for alvor tænke den tanke, at byen af offentlige midler skulle (være med til at) finansiere et egentligt professionelt orkester. 

 

Odense Byorkester 1963 Elisa Andersen, førsteviolinist 1962

Odense Byorkester ved en prøve på Beethovens 9. symfoni i Fyns Forsamlingshus december 1963. På podiet kapelmester Aksel Wellejus. 60 musikere og 80 korsangere deltog i opførelsen

Elisa Andersen blev i en alder af 20 år den nye førsteviolinist i 1962. Hun havde spillet violin siden hun var 9, og senere i karrieren blev hun ansat i Danmarks Radios Symfoniorkester.

 

Gennem mange år havde der været militærmusik knyttet til garnisonen. Regimentsmusikerne gav gerne koncerter på Flakhaven om søndagen, og en reduktion af militærmusikernes antal i 1911 var med til at modne tankerne. Det samme gjaldt Odenses nye teater, som fra 1914 fik bygning i Jernbanegade. Her savnede man et fast orkester. Borgmester Valdemar Bloch fik samme år byrådet med til at oprette et orkester, bestående af en kapelmester og 15 musikere, og finansieringen skulle dels tilvejebringes ved kommunale midler, dels ved tilskud fra teatret, Skovforeningen og Læseforeningen. Komponisten Chr. Danning (1867-1925) blev orkestrets første kapelmester. Han havde i en længere årrække været aktiv i den norske musik- og teaterverden, men vendte nu hjem til sin fødeby med store visioner. Desværre stod den lokale offervilje ikke mål med Dannings ambitioner, og i 1919 fratrådte han sin stilling. Året efter blev det første byorkester nedlagt.

 

Et privat dannet Filharmonisk Orkester for Fyens Stift prøvede fra 1926 at fylde hullet ud, men først mod slutningen af 2. verdenskrig skete der noget virkeligt nyt. Initiativet kom denne gang fra en privat institution, nemlig Det Fynske Musikkonservatorium, hvis mangeårige leder, Martin Andersen (1886-1987) var hovedmanden bag en plan om oprettelse af et fast symfoniorkester i byen. Planen blev støttet af byrådet i befrielsessommeren, og i sæsonen 1945-46 præsenterede Odense Bys Symfoniorkester sig for publikum ved flere koncerter. Resultatet blev i første omgang et underskud, som kommunen måtte dække, men initiativet overgik nu til byens socialdemokratiske borgmester, I.Vilh. Werner, og den konservative viceborgmester, direktør Erik Scheibel. De fik gennemført oprettelsen af et byorkester med 22 fastansatte musikere, og samarbejdet med teatret blev fornyet.

 

I de følgende årtier har orkestret udviklet sig stærkt. Der er kommet mange flere musikere til. Staten støtter foretagendet. Vekslende dirigenter har bidraget til udviklingen, mange kendte solister udefra har optrådt med orkestret, der også selv har været på turneer i den store verden, og ved 40 års jubilæet i 1986 skiftede orkestret navn til det nuværende Odense Symfoniorkester. Nu var antallet af musikere også nået så højt op, at det ikke bare var at pynte sig med lånte fjer.

 

I de første årtier efter oprettelsen spillede symfoniorkestret i Fyns Forsamlingshus, og fra 1955 blev en række koncerter også afviklet i den nye rådhushal. En mere tilfredsstillende løsning kom først i 1982, da Odense Koncerthus åbnede med særlige faciliteter til orkestret.