Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Odense Forenede Skydeselskab 

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Da Odense Forenede Skydeselskab blev grundlagt i 1817, var fritidsfornøjelser noget forholdsvis nyt. Fritiden var stærkt begrænset, og organiseringen af fritidsfornøjelser lod endnu meget tilbage at ønske. Men odenseanerne var dog begyndt at tage ud i naturen uden for byen og benytte den til rekreative formål, og de var begyndt at gå i teatret og at læse avis. Borgerkulturen var med andre ord i anmarch, og foreningernes Danmark var også i sin vorden.

 

Ved 140 års jubilæet i 1947 ses selskabets medlemmer på vej fra traktørstedet Næsbyhoved Skov til skydepavillonen i skoven med musik og fane i spidsen for optoget.

Odense Forenede Skydeselskab er også præget af andet end skydning - f.eks. kortspil. Her et billede fra festskydningen i 1964.

 

I Odense havde interesserede skytter i 113 år kunnet deltage i den årlige skyttelaugsfest – dog kun hvis de var mænd og havde borgerskab, men derudover havde to frivillige borgervæbningskorps i byen deres egne skyttefester.

Inspirationen fra andre byer har nok også spillet ind, da seks odenseanere – blandt dem den mangeårige udgiver af denne avis, Søren Hempel – indbød til stiftende møde i Odense forenede Skydeselskab den 27. august 1817 i ”Klubben” i Overgade 10. Initiativtagerne blev valgt som den første direktion, dvs. bestyrelse for selskabet. Blandt medlemmerne var også en guldsmed, der nok kunne have interesse i et selskab, som ville skyde om præmier i ædelmetal!

I begyndelsen skulle selskabets medlemmer samles til skydning én gang om måneden i sommersæsonen, og man havde til formålet lejet plads til at skyde på hos ejeren af Sømosegård uden for byen på østsiden af kanalen. Der var fra begyndelsen ikke nogen overgrænse for medlemstallet i det nye selskab, som formentlig fik sit navn, fordi man nu forenede de skydefester, andre korps eller selskaber tidligere havde afholdt. Nu fik man et særligt selskab, hvor glæden ved skydningen absolut var sat i højsædet. Nye medlemmer kunne ikke bare tilmelde sig – de skulle optages efter afstemning, og borgere, statsembedsmænd og godsejere var ifølge de første vedtægter den naturlige målgruppe. Andre, som havde samme anseelse som målgruppen, kunne dog også optages, hvis de havde en ”ubesmittet karakter”.

 

Skydningen i selskabet fandt indtil 1849 sted ved Sømosegård, men så flyttede man til Næsbyhovedskoven, hvor man har haft til huse siden - bortset fra en 25-årig periode fra 1879, hvor man holdt til i Fruens Bøge. Der er i dag flere månedlige skydninger i sommersæsonen og en årlig festskydning på den onsdag, der ligger nærmest stiftelsesdagen. Der skydes stadig med forskellige våbentyper, og med tiden kom også keglespillet til. Selskabet har haft op- og nedture rent medlemsmæssigt. Der er en overgrænse på 120 medlemmer, og der føres kontrol med fremmødet. Der har aldrig været kvindelige medlemmer, men i de første år blev hustruer og andre agtværdige damer inviteret med til spisning efter festskydningen.

 

Selv om skydningen er i højsædet, skal man ikke undervurdere det selskabelige element. Også her mødes i stort omfang Tordenskjolds soldater!