Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Odense Centralbibliotek

 

af Jørgen Thomsen

 

Odense Centralbibliotek blev oprettet ved en byrådsbeslutning i 1924 og fik adresse i stuen i det kort forinden renoverede Skt. Knuds Kloster på Klosterbakken, hvor Historiens Hus i dag har til huse. Oprettelsen skete som en naturlig følge af folkebibliotekstankens sejrsgang i hele landet, efter at Rigsdagen havde vedtaget Danmarks første bibliotekslov og indført faste tilskud til folkebiblioteker. Det første lille skridt mod et offentligt bibliotek var i Odense dog allerede taget i 1911, da der på 1. sal i Bryggergården i Vestergade var blevet åbnet en kommunal læsesal, men selv om det var gratis, var udbuddet af litteratur her meget lille, og kunderne kunne ikke låne bøger med hjem.

 

Centralbibliotekets udlånssal på Klosterbakken fotograferet i 1962.

Hovedindgangen til Odense Centralbibliotek på Ørbækvej 1976-95. Billedet er taget i 1986.

 

Odense Centralbibliotek var ikke det første bibliotek i byen. I 1920'erne var der fortsat lejebiblioteker og specialsamlinger af forskellig slags rundt om i byen, selv om det kun var få - Arbejderforeningens bibliotek i Overstræde og Læseforeningen på Albani Torv - hvor der var et nogenlunde bredt udbud af litteratur. Begge steder skulle man dog - ligesom i lejebibliotekerne - betale for at være medlem, og ikke mindst i Læseforeningen var kontingentet så højt - 10 kr. om året - at det helt klart var en barriere for mange af byens arbejderfamilier.

 

I begyndelsen lagde Odense Centralbibliotek stor vægt på faglitteraturen - ikke mindst fordi Læseforeningens udlån primært var inden for den skønlitterære genre. Læseforeningens medlemstal toppede nogenlunde samtidig med Centralbibliotekets oprettelse, men i de følgende år gik det hurtigt ned ad bakke i takt med, at tilslutningen til Centralbiblioteket voksede. Allerede efter et par år havde Centralbiblioteket flere lånere, end Læseforeningen havde medlemmer, og i løbet af 1930'erne mistede Læseforeningen endegyldigt sin betydning. Til gengæld voksede både lånertal og udlån på det kommunale bibliotek, og efter det politiske magtskifte i Odense i 1937 fik biblioteket hurtigt rådighed over hele Skt. Knuds Kloster og udlånslokale i den store, flotte sal i bygningen.

 

Læselysten fik et nyt opsving under 2. verdenskrig, og både før og efter krigen udvidedes virksomheden på mange områder. Udlån på sygehus blev sat i gang allerede i 1926, og 10 år senere begyndte bogbilskørslen til omegnens sognebiblioteker. Byen voksede voldsomt, og efter krigen kom der gang i filialudbygningen med Bolbro Bibliotek som den første "aflægger", men snart fulgte flere efter i det langt større byområde, der nu var tale om. Fra 1953 fik kommunen eget børnebibliotek i Kronprinsensgade, og i 1970 kom der også et musikbibliotek til. Centralbibliotekets fremgang og knopskydning var stor i perioden efter 2. verdenskrig og frem til 1970, og også i årene efter kommunesammenlægningen fortsatte fremgangen, hvor bogbusser og flere nye filialer afløste de gamle sognebiblioteker i de nye dele af kommunen.

 

I 1976 fik Odense Centralbibliotek efter flere årtiers kamp råderet over første etape af et nyt og stort hovedbibliotek beliggende på Ørbækvej mellem Bilka og Rosengårdscentret. På Klosterbakken fortsatte udlånet dog nogle år endnu, idet biblioteket ved samme lejlighed blev til filialbibliotek. Placeringen ved Ørbækvej var dog ikke særlig gunstig i forhold til bibliotekets kernekunder, og snart lød ønsket om at vende tilbage til bymidten stadigt højere. Det lykkedes i 1995, da byens hovedbibliotek fik sin nuværende placering på Odense Banegård Center. 

 

Læs mere

Kilder:
Jørgen Thomsen: Odense Centralbibliotek og andre kommunale biblioteker. Trykt i Odenses bibliotekshistorie, Odense 1990. 

Jørgen Thomsen: Missionær blandt de vilde, 2004. Upubliceret artikel på Odense Stadsarkiv.