Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Om Odense Børnebibliotek

 

af Jens Åge S. Petersen

 

Odense fik sit første selvstændige børnebibliotek i 1953. Biblioteket fik til huse i Kronprinsensgade nr. 7, en ejendom som havde været i Fyens Stifts Læseforenings eje, men som Odense Kommune havde købt i 1952. Beslutningen om, at der skulle oprettes børnebibliotek i bygningen, blev vedtaget næsten enstemmigt i byrådet, hvilket uden tvivl skyldtes, at et længe ventet og planlagt nybyggeri af et nyt centralbibliotek nogle år forinden var faldet til jorden. I planerne havde det også været meningen at indrette en børnebiblioteksafdeling, og med erhvervelsen af bygningen i Kronprinsensgade kunne man trods alt realisere en lille del af den store biblioteksudbygning.

 

Børnebibliotekets udlånssal i Kronprinsensgade 7 set mod Eventyrhaven i 1953.

Skuespilleren Birthe Backhausen læser eventyr for børnene på Børnebiblioteket i marts 1963.

 

Sammenlignet med andre større danske byer var det relativt sent, at Odense fik et børnebibliotek. I forbindelse med udvidelsen af Odense Centralbibliotek i 1937-38 havde spørgsmålet været drøftet i byrådet, men uden succes. Især byrådets borgerlige medlemmer var skeptiske og mente, at et selvstændigt børnebibliotek var for dyrt og desuden overflødigt, eftersom de eksisterende skolebiblioteker i Odense kunne dække de behov, der var for decideret børnelitteratur. Det var dog et lille gennembrud for børnebibliotekstanken, at byrådet vedtog oprettelsen af Odense Kommunes Børnebiblioteker. Denne institution, som fik tilskud gennem Statens Bibliotekstilsyn, skulle samordne indkøb af litteratur og skolebogssæt til byens skolebiblioteker. Institutionen hørte organisatorisk til under skolevæsenet og fik i 1941 tilknyttet en decideret børnebibliotekar, Karen Bender-Pedersen. Hun blev i 1953 den første afdelingsleder i det nye børnebibliotek.

 

Børnebiblioteket i Kronprinsensgade åbnede på et tidspunkt, hvor diskussionerne om den kulørte litteratur var begyndt at køre på det højeste. Det blev udnyttet til fulde, og igennem 1950'erne markerede biblioteket sig med forskellige initiativer i den "gode børnebogs" tjeneste. Der blev lavet specialudstillinger, hvor børnelitteratur blev udstillet, og hvor gæsteoplæsere og foredragsholdere fortalte om god og dårlig litteratur. I flere sæsoner udsendtes "bogtips", lister over anbefalelsesværdige bøger, som blev uddelt på skolerne og hos byens boghandlere. I en årrække stod Børnebiblioteket også bag H.C. Andersen-festerne, årligt tilbagevendende begivenheder, hvor skuespillere fra Odense Teater læste op fra eventyrbøgerne.

 

I slutningen af 1950'erne blev bogen trængt. Fjernsynets udbredelse og udbredelsen af alternative kulturtilbud, så som ungdomsklubber, diskoteker, radio m.m., betød, at det blev sværere at lokke børn og unge til boghylderne på biblioteket. Antallet af registrerede lånere havde kulmineret i 1957 med over 4.000 lånere, men i de følgende år faldt tallet, således at man i midten af 1960'erne nåede ned under 3.000. Børnebiblioteket bestod, men læren blev, at biblioteket måtte følge med tiden og være indstillet på blot at være et blandt mange kulturtilbud til børn og unge. Børnebiblioteket tog udfordringen op, bl.a. ved i højere grad at fokusere på de positive elementer i nye børne- og ungdomsfænomener, i stedet for de negative. Nye medier, så som film, lydbånd og cd-rommer har fundet vej til hylderne på biblioteket, og inden for de seneste år er børns fascination af Harry Potter også blevet udnyttet til det yderste i den gode børnebogs tjeneste.

 

Børnebiblioteket har siden 1995 haft sin egen lille oase i på hovedbiblioteket i Odense Banegård Center.

 

Læs mere

 

Jens Åge S. Petersens artikel i Odensebogen 2003.