Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Odense Badminton Klub 

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Indførelsen af ottetimersdagen efter afslutningen af 1. verdenskrig betød øget tilstrømning til idrætsklubberne, og også nye idrætsgrene vandt frem. Stig Munch-Andersen var manden bag introduktionen af spillet i Odense i 1928. Han drev Sportsmagasinet i Allégade 92 og var stærkt interesseret i alle ketsjerspil. Da Munch-Andersen hørte om det nye spil, fik han straks sendt ketsjer og bolde fra hovedstaden. Fra begyndelsen spillede man i fægteklubbens lokaler, men det gik skidt med at hverve nye spillere. Først midt i 1930’erne kom der for alvor skub i sagerne.

 

Indvielsen af Odense Badmintonhal i 1935 Ungdommen til Fynsmesterskaber i Odense Badmintonhal 1953

Odense Badmintonhal i Godthåbsgade ved indvielsen i 1935 - her med en opvisningskamp i mixed double.

Unge deltagere i hallen i 1953 til Fynsmesterskaberne. Fra venstre Bent Rose, Assens, Jørgen Petersen, Assens, OBK's juniormester Carsten Høgh og vinderen af pigepuslingesingle, Elsebeth Nielsen.

 

Den største udfordring var ordentlige faciliteter, da spillet var et udpræget halspil. I 1933 indviede Odense Boldklub en tennishal i Munke Mose, og her fik byens badmintonspillere lov at leje sig ind lørdag aften. Det hjalp på medlemstilgangen, men så kom det til gengæld til at knibe med pladsen. Den frelsende engel blev grosserer Johs. Engel-Andreasen, der fra slutningen af 1920’erne havde opbygget sine Victory-forretninger i Odense. For egne midler opførte han nu en badmintonhal i Godthåbsgade.

 

Hallen blev indviet den 29. oktober 1935. Den havde syv badmintonbaner og var på det tidspunkt landets største. Udsigten til en badmintonhal gav stødet til oprettelsen af Odense Badminton Klub. Det skete den 25. september 1935 – samme dag, som man holdt rejsegilde på hallen.

 

Hallen var et kæmpe fremskridt. Badminton blev på rekordtid en af Odenses største sportsgrene, og OBK gjorde sig snart også gældende på nationalt plan. Det blev understreget, da Agnete Friis (senere gift Varn) vandt sit og OBK's første danske mesterskab i 1941, selv om hun kun havde spillet i tre år. Hun blev endda dobbelt dansk mester, da hun også var med til at vinde i double.

 

Klubbens medlemstal strøg i vejret de kommende år, og end ikke verdenskrigens mørke skygge kunne standse fremgangen, tværtimod. Krigen gav ellers problemer nok at bokse med. Når der var spærretid i aften- og nattetimerne, måtte badmintonspillerne trods fremgangen i medlemstal deles om færre åbningstimer.

 

Jo længere hen i krigen man kom, desto sværere blev det at sende spillere til åbne mesterskaber og klubmatcher. Og i klubbladet kunne man læse om de voksende problemer, som OBK stod med på grund af materialemangel og restriktioner. Hallen var ofte hundekold, så man måtte spille med handsker på, og de korte bukser blev pakket væk til bedre tider. Alt imens et sindrigt snoresystem gjorde det muligt at mørklægge hallen. Men selv i marts 1945 lykkedes det at gennemføre en hjemlig klubturnering med afslutningsfest. Festen blev omdannet til en frokost i dagtimerne, og forunderligt nok lykkedes det at fremskaffe tre flasker snaps. Men ingen cigaretter!