Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Korsløkke Børnehjem

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Korsløkke Børnehjem åbnede i 1939 som Korsløkke Optagelseshjem og havde adresse på Ejbygade – i sognets gamle skole, der var blevet tom efter Korsløkkeskolens indvielse. Der kom mange slags børn på hjemmet. De kom ofte, fordi deres forældre - typisk en enlig eller syg mor - ikke havde råd til at give dem mad, eller ikke kunne tage sig af dem.

 

Lektielæsning på Korsløkke Børnehjem 1990

Lektielæsning og hygge på Korsløkke Børnehjem i 1990 (Niels Nyholm fot.)

Leg i træerne ved Korsløkke Børnehjem 2002 (Niels Nyholm fot.)

 

Den 15. marts 1973 flyttede børnehjemmet, der nu hed Korsløkke Børnehjem, til fire almindelige rækkehuse i Vollsmose. Der boede 14 børn på børnehjemmet, og de blev fordelt på tre rækkehuse i Bøgeparken, mens det fjerde og sidste hus blev brugt som administrationshus.

 

Flytningen gik lidt over stok og sten, og rækkehusene var kun tænkt som en midlertidig løsning, indtil et nyt hjem stod færdigt. Der var allerede slået streger til det nye børnehjem, men der kom aldrig gang i byggeriet, da man først ville se tiden lidt an og se, hvordan rækkehusene fungerede.  Det fungerede rigtig godt, og efter at have set på forskellige muligheder, aftalte man med Odense Kommune, at opførelsen af børnehjemmet blev udskudt. Til sidst faldt valget på de fire rækkehuse, som viste sig nærmest ideelle, og et nyt børnehjem blev aldrig bygget.

 

Rækkehusene havde den fordel, at børnehjemmet var helt indpasset i Bøgeparken, det lignede resten af byggeriet og virkede ikke iøjnefaldende eller lignende. Faktisk var Korsløkke Børnehjem næsten umulig at finde, for det ligner omgivelserne.

 

Børnehjemmet fungerede i begyndelsen som ”korttidshjem”, hvor man modtog børn, der for en kortere tid ikke kunne være i eget hjem. Hjemmet havde den gang plads til 16 børn.

 

Korsløkke Børnehjem blev for mange børn og unge i alderen 3 til 18 år et hjem, noget de ikke altid kendte til, hvor de kom fra. I rækkehusenes små værelser stod ofte et skrivebord og en seng. De skulle helst ligne almindelige børneværelser.

 

Den pædagogiske indsats og børnenes behov ændrede sig løbende. Førhen gik man meget op i ro og renlighed, og at alle børn blev behandlet ens. I nyere tid kom det enkelte barns behov til at spille en større rolle.

 

I 1987 blev stedet udvidet med en afdeling på Storkeløkken i Næsby, så børnehjemmet havde en døgninstitution med tre afdelinger, nemlig døgnafdelingen Storkeløkken og Døgnhuset, der havde plads til henholdsvis otte og ni beboere samt den tredje afdeling, Flexhuset, der fungerede som en aflastning for forældrene. Her kom børnene efter behov i dagtimerne og kunne f.eks. overnatte en gang om ugen. Det skete dog kun med forældrenes accept.