Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Hornets Sønner

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Når man indtil for nogle år siden aflagde besøg på Restaurant Carlslund, hang der på væggen i det store lokale en række billeder fra et selskab med navnet Hornets Sønner. Hvad var det egentligt for noget, og hvor er billederne blevet af?

 

Fra 1906 har Hornets Sønner holdt sit årlige stævne på Restaurant Carlslund. På foreningens 110-års dag i 1962 fik man to bøffelhorn af fabrikant Egon Larsen.

Dåb af et nyt medlem ved vandslangen i Carlslunds gård, 1968.

 

Den sidste del af spørgsmålet er let at besvare – billederne findes skam endnu, men tålte ikke rigtigt mere dagslys, så nu hentes de kun frem, når Hornets Sønner én gang hvert år mødes på stedet. Historien om Hornets Sønner er derimod lidt længere, og den begynder ikke ved Carlslund, men derimod i Hunderup Skov på den anden side af åen, hvor der til engang i 1930’erne lå en skovbeværtning, og hvor Restaurant Skoven og nu Jensens Bøfhus senere fik til huse. I den gamle beværtning hang der vistnok et posthorn over døren – det skulle efter sigende kunne bruges til at kalde folk til, hvis man ville færges over åen. Det skulle også være det horn, der gav selskabet Hornets Sønner dets navn.

 

Hornets Sønner gjorde i mange år en dyd ud af at omtale sig selv om et hemmeligt selskab, og noget var der om det, for først da selskabet var nået tæt på de 100 år, fandt man på at anlægge en forhandlingsprotokol. Ellers var selskabets traditioner først og fremmest overleveret mundtligt fra medlem til medlem – og så i form af en stor sangskat, som i årenes løb blev samlet i flere sangbøger.

 

Der er dog ingen tvivl om, at ophavsmanden til selskabet var barbermester Johan Prange, der i mange år midt i 1800-tallet boede i Vestergade. Han var også selskabets første præsident. Ja, det forudsattes endog i de første bestemmelser for selskabet, at deltagerne i dets stævner først skulle lade sig barbere hos Prange.

 

Langt hovedparten af medlemmerne i selskabet var i mange år håndværkere, og når de mødtes i skoven – frem til 1906 i Hunderup Skov og derefter på Carlslund – gik det ikke stille af. Selskabets sangbog – og nutidige erindringer – vidner om et selskab, hvor der blev og bliver spist godt og meget – ja, undertiden føler man sig ligefrem hensat til Ædedolkenes Klub. Her var og er det ikke det højere kulinariske skoleridt, der dyrkes, men mad fra grisen – ribbenssteg, medisterpølse, blodpølse osv. Samtidig blev maden skyllet ned med øl og brændevin – som det hedder i en af sangene: ”Du spist har for to, drik nu tappert for fire”. Også på dette punkt synes selskabet at have rod i gamle laugstraditioner.

 

I 1888 omkom malermester Carl Claudi fra Odense ved en drukneulykke i åen ved Hunderup Skov, og skal man tage traditionen for pålydende, skete det på den dag, hvor malermesteren skulle optages i selskabet som rekrut. Politiet blev naturligt nok sat på sagen, og det viste sig ikke overraskende, at den gode malermester havde været i dårligt selskab og havde fået rigeligt at drikke. Der er imidlertid næppe hold i hele historien. Godt nok kom malermesteren ulykkeligt af dage, og formentlig var han medlem af Hornets Sønner, men at uheldet skulle være sket i forbindelse med en rekrutoptagelse, er formentlig bare noget, som fantasifulde hjerner senere har lagt til. Præcis det samme gælder, når det i selskabet fortælles, at byens politimester ligefrem udstedte en plakat, der forbød rekrutoptagelser i åen. Den slags har næppe nogen sinde fundet sted – og den dag i dag foregår optagelsen da også ved en vandpost bag restaurant Carlslund. Men selskabet eksisterer stadig – selv om det er så som så med det hemmelige. Men man skal stadig opfordres for at kunne blive medlem. Man kan ikke bare melde sig ind.