Spring til indhold
Luk

Om Odense 

Forsamlingshuse 

 

af Jørgen Thomsen og Johnny Wøllekær

 

Forsamlingshusenes historie går tilbage til anden halvdel af 1800-tallet, hvor de første forsamlingshuse var øvelseshuse, som blev brugt til skydning og gymnastik. Som tiden gik, blev forsamlingshusene et mødested, hvor mange foreninger og private holdt deres arrangementer. Igennem de sidste 150 år er der bygget mindst 1.700 forsamlingshuse på landet i Danmark Forsamlingshusene var rundet af 1800-tallets mange forandringer, og forsamlingshusene blev rygraden i det nye Forenings-Danmark.
 

Det nye Bellinge Forsamlingshus, 1954.

Ubberuds sognerådsformand, Bent Vedel Jensen, taler i Ubberuds forsamlingshus, 1968.

 

Forsamlingshusene har siden 1800-tallet været landsbyernes ”dagligstue” og dannet rammen om adskillige aktiviteter. Ofte er Ryslinge Forsamlingshus blevet udråbt som landets første. De grundtvigianske tanker stod stærkt på egnen, og her var grobund for mange af tidens nye ideer.

Da den gamle friskole flyttede til nye rammer, blev den gamle skole ombygget til et øvelseshus, hvor skytterne i vintermånederne kunne lave legemsøvelser og våbenøvelser om søndagen. Øvelseshuset blev færdigt den 1. juli 1871. Andre sogne fulgte snart i Ryslinges fodspor. Det gjaldt f.eks. Højby (1878) og Aasum (1879).

I årene frem til 1910 blev der opført i alt 25 forsamlingshuse inden for Odense Kommunes nuværende grænser. Det er ikke nyt, at forsamlingshuse nedlægges. Der er løbende sket en tilpasning til behov og muligheder. Der er eksempler på forsamlingshuse, der blev nedlagt allerede før 1. verdenskrig. Generelt havde forsamlingshusene dog deres storhedstid i tiden frem til 1950’erne, men så kom det traditionelle landboliv under pres fra flere sider.

Livet blev langsomt suget ud af forsamlingshusene, da mange aktiviteter blev flyttet til centralskolerne, nye sportsanlæg og haller. Udviklingen tog livet af flere forsamlingshuse, herunder f.eks. Sanderum og Højme. Efter kommunesammenlægningen i 1970 oplevede forsamlingshuse en kortvarig opblomstring, der i 1980’erne blev vendt til en mindre krise.

De sidste år er krisen for alvor begyndt at kradse for mange forsamlingshuse, og siden 1994 har fem af Odenses forsamlingshuse måttet dreje nøgle om. Ubberud Forsamlingshus blev eksempelvis lukket og sat til salg ved udgangen af 2008. Grunden var faldende indtægter - et problem, som havde stået på i mere end 50 år. Efter forsamlingshusets opførelse i 1881 blev det meget hurtigt et midtpunkt for sognets foreningsliv.

Det ændrede sig fra 1950’erne, hvor mange arrangementer flyttede fra huset, og der var ikke længere basis for at fortsætte med fast vært. Derfor blev huset et ”nøglehus”, hvor lejeren betalte for at leje huset. Forsamlingshuset forfaldt. Der var ingen penge til at få det sat i stand, og til sidst så parthaverne ingen anden udvej end at sælge efter 117 år.